home

Tarp-familien dukker op i Ølgod år 1700.

 

example graphic

 

De tidligste Tarps er generationerne før 1500.

De nyeste Tarps er de sidste fire generationer, fra ca. 1920.

Tarps er generationerne fra ca. år 1500 ,- guldalderen.

Flere Tarps er Tarps fra ca. 1850 til 1945.

På hjemmesiden følger vi Tarp- familien i stort set lige linie, men iblandt kommenteres nogle af sidelinierne til slægtstræet.

Billeder fra især 1600- tallet er indsat ofte ukommenteret på siderne.

Tarp- familien hed før de tog navnet Tarp Nielsen, Christensen, Jensen og Ibsen.

Navnet Tarp har sin oprindelse i "byen" Nørtarp i Strellev og ikke "byen" Tarp,- der år 1700 hed Katrebel. Efternavnet Tarp er set første gang år 1700 i en skatteprotokol for Niels og Peter Christensen. I 1471 hed Nørtarp Nørtorp.

Man kan både sige, at Christen Christensen Tarp har hjemme i Ølgod og Strellev. Med sin bror Niels fæstede han en kort tid Tarpgård, som er en del af Nørtarp, men samtidig lå Tarpgård lige op af kirken i Ølgod. I en periode er han så fæster i Ølgod på en af hovedgården Lindbjerggårds fæstegårde. Desuden omtales Ølgod dengang ikke som Ølgod, men som Ølgod Tarp.

Ca. 1712 drager Christen Tarp til Himmerland og fæster kronjord og vender så tilbage til Ølgod ca. 1720, hvor han højest sandsynligt har fæstet Kirkebolet, der havde nabojord med Tapgård helt fra Ølgod Kirke til Nørtarp,- der findes en historie om en stakkels vogterdreng, der hver dag skulle gå den lange tur på de meget aflange jordstykker.

Nørtarp er speciel, da her er tale om kronjord med gode fæster. Bønderne var rytterbønder og det almindelige var i starten, at man både var bonde og rytter for kongen. Senere stillede rytterbønder med en fuldt udrustet rytter og passede selv jorden. Rytterne var med i 1. Nationale Jyske Rytterregiment dannet 1670. Christens, Peter og Nielses far Jens var både en dygtig bonde og rytter.

Før Tarp hed vi enten Nielsen,Christensen, Jensen eller Ibsen. Den 1. Jens Christensen Dannermand dukker op i det gamle Strellev Sogn 1517 . Vi har så måttet lede efter hans forgængere både i Strellev og udenfor og finder så forbindelser til Varde til adel, rådmænd, præster, studehandlere og storbønder. En vigtig ting i eftersøgningen i gejstlige breve og adkomster er, at familien i århundreder var "jurister", storbønder og havde selvejergårde selv i en tid, hvor kun 2% af Danmarks jord var ejet af selvejerbønder.

Strellev, der i dag er en ubetydelig by var før 1650 en ganske betydelig "by" og lå helt centralt på drivevejen (vejen for studeeksport) . Strellevs betydning ophører med Torstensonkrigen, hvor også vores slægt går fra at være storbønder til fæstere og soldater. Familiens formue blev skabt via studehandel. Betydningen af Strellev kan observeres både i gejstlige breve og via adkomster.

Jens Christensens far hed Christen Jensen og hans brødre hed Staffan(rådmand i Varde) og Per. Deres far hedder Jens Nielsen og han haft en bror ved navn Oluf. Familien kan både knyttes til Varde og selvejergården Nis Tuesens Gods i Adsbøl, Strellev. At brødrene er knyttet til Adsbøl er hævet over enhver tvivl, da vi her på dette tidspunkt finder navne som Persen, Staffan, Staffans, Jens(en) og Christen(sen). Faderen Jens Nielsen dør ca. 1473.

Ovenstående åbner op for flere og meget interessante emner. At Jens og Oluf Nielsen har ejet Nis Tuesens gods i Strellev fortæller dels, at de har været formuende og dels, at der er stor sandsynlighed for at de har rod i den lokale adel. Vi ved at Thomas Nielsen Lange har arvet gårde i Strellev efter Niels Thomasen Lange til Lydum, borger i Varde, ligesom Thomases datter Ide Lange, gift med Mouritz Sparre, tager pant i de gårde, der sennere bliver til Kærgården i Nørtarp. Thomas Lange er indraget i arvestriden omkring Nis Tuesens Gods, som bebos af Oluf Nielsen. Jens og Oluf Nielsen antager vi er brødre til Thomas og dermed sønner af Niels Thomasen Lange, der i tre ægteskaber fik 24 børn. I ca. 1548 indløser Jørgen Rantzau Ide`s pant overfor kongen og erhverver Kærgården.

Nis og Jep/Ib er almindelige navne i familien i det 14. århundrede ligesom studehandel er grundlaget for familiens formue. Det er ikke umuligt, at Ib/Jep Christensen, far til købmand Peder Ibsen Ribe kommer fra Adsbøl/Varde og er bror til Jens Christensen Dannermand.

Rådmand Staffan Jensen må have været far til Lave Staffansen født i Varde (og ikke Ribe) i slutningen af 1400 tallet.

Nis(Nis er en forkortelse af Niels)Tuesens gods er i 1473 en ganske stor gård i Adsbøl beliggende omkring Tinghøj. Den har kunnet fæstes ud til flere fæstere ligesom flere nabogårde tidligere har været en del af gården. Nis Tuesen Bild kan kun have været Nis Tuesen Bild d. Ældre, der allerede i 1368 påbegyndte sit testamente. Niels Tuesen Bild d. Ældre gjorde sig i Jylland og boede i Tange.

I 1511 indgås et forlig mellem Hans Markvardsen og Oluf Nielsen (søn af Jens Nielsen) omkring Nis Tuesens Gods hjulpet på vej af Thomas Nielsen Lange efter at Staffan Persson præst i Gaurslund og søn af Per Jensen (bror til Staffan og Christen) havde forsøgt at give godset til Vor Frues Alter i Varde efter aftale med Hans Markvardsen. Problemet må have været at Oluf Nielsen, som sin bror Jens Nielsen har haft andel i godset, hvad bekræftes i breve af Nis og Jep Jensen antagligt halvbrødre til Staffan, Per og Christen Jensen. Hans Markvardsen var ifølge adkomster bl.a. præst i Ølgod.

Thomas Nielsen Lange hed dengang "bare" Thomas Nielsen.

Også dekan Jens Viborg gift med Marine Lambertsdatter, datter af Lambert Ibsen, havde sine interesser i Adsbøl omkring reformationen vedr. skel i Adsbøl, hvad også kunne understøtte, at Ib/Jep Christensen(far til Peder Ibsen) måske kom fra Adsbøl og er bror til Jens Christensen Dannermand. Den der foretager skelundersøgelsen er vor Christen Ibsen Sandemand. Vi er blandt "lærde" og studehandlere.

Som logo på hjemmesiden findes øverst Vardes byvåben. Man kunne være fristet til at benytte Langernes våbenskjold. Nok er vi ret sikre på, at Jens og Oluf er brødre til Thomas Nielsen Lange, men problemet er, at andre muligheder er åbne, idet Lange- familien historisk er integreret med Strange/Strangesen, Bild,Frost og Munk m.fl., hvad våbenskjoldene også viser.

Jon Jacobsen Lange ejer godset Nørholm Varde efter 1390. Hans datter gifter sig med Strange Nielsen Strangesen Bild,som overtager Nørholm. Det rigtig interessante her er, at faren til Strange Nielsen Bilds Niels Strangesen Bild kommer fra Norringtoft ved Thisted. Hvordan de ældre Strange Bild, de nyere og slægterne, Lange, Bild og Tuesen Bild m.fl. helt hænger sammen er der ingen, der helt kan dokumentere, men der er næppe megen tvivl om ,at rødderne for Tarp-familien kan føres tilbage til Skammel Tuesen Bild Norringtoft f. ca 1100.

Skammel Tuesen var gift med Ragna Olufsdatter, der nedstammer fra Erik Ejegod konge af Danmark m.fl.

De første Tarps kommer altså måske fra Thy.

 

Stamtræ frem til 1700: nyt/stam.xlsx

 

Tarp- familien takker for den hjælp vi har fået fra Karl Bargisen Lokalarkivet for Ølgod og Strellev, Lektor Peder Gammeltoft og Professor Susanne Vogt Københavns Universitet . Evt. fejlagtige slutninger er vi selv ansvarlige for!