home

Tarp-familien dukker op i Ølgod år 1700.

 

example graphic

 

De tidligste Tarps er generationerne før 1500.

De nyeste Tarps er de sidste fire generationer, fra ca. 1920.

Tarps er generationerne fra ca. år 1500 ,- guldalderen.

Flere Tarps er Tarps fra ca. 1850 til 1945.

På hjemmesiden følger vi Tarp- familien i stort set lige linie, men iblandt kommenteres nogle af sidelinierne til slægtstræet.

Her er ikke tale om en ordinær slægtstavle! Ikke mindst historisk interesse har ført frem til denne hjemmeside. Det er klart, at jo nærmere vi kommer nutiden desto mere nøjagtige bliver dataene. Det er ikke sådan, at vi frem til ca. 1650 har nøjagtige oplysninger, men mere brudstykker, der har ført til fagligt begrundede "gisninger".

Billeder viser middelaldrens bondeliv og desuden er der indsat gamle fotografier fra Kvong, Strellev og Ølgod på siderne, også af gårde som medlemmer af Tarp- familien i bredere forstand slægtsmæssig har boet på, omend disse gårde ofte er af en anden tid. Fotografierne er fra Blåbjerg, Strellev og Ølgod lokalarkiver.

Vigtigt for brugeren er følgende tre links:

Vil man se et forsøg på en stamtavle for Udsen/Lange/Bild/Thuesen/Frost/Bild: Lange. Tavlen er hentet fra nettet og der flere meninger om disse slægter og sammenhænge.

Vil man se mit bud på en stamtavle over dele af Tarp- familien fra 1400 til idag: Tarps. Tarps er ikke nemme at følge, da de vel starter med at bo i Varde og siden i Kvong, Lyne, Strellev og Ølgod.

Når man vandrer rund i menuerne for Strellev og Ølgod, kan det være svært lige at huske familieskabet: Menu.

Varde.

På alle sider ses Vardes byvåben. Det er her vi finder Jens Nielsen, der ved sin død i ca. 1473 testamenterer Nis Tuesens gods i Adsbøl, Strellev, til sine børn Staffan, Christen og Per. Staffan er rådmand i Varde og må være far til Lauge Staffansen!

Kun ca. 2% af jorden var i den tid ejet af borgere og selvejerbønder, så det er nært at antage, at Jens Nielsen nedstammer fra en adelig familie og når vi er i Varde kan det næsten kun være fra Lange familien i Lydum. Her finder vi Niels Thomesen Lange med de 24 børn. Desuden tilhører anden Jord i Strellev Thomas Nielsen Lange og hans datter Ide Lange, så mon ikke også Nis Thuesens gods har været i en Langes ejerskab, dvs. vi antager, at Jens og den meget i historien omtalte Thomas Nielsen er brødre.

En senere bror til Jens Nielsen er også Oluf Nielsen, også rådmand i Varde, som bor på Nis Tuesens gods i Adsbøl.

Sande- og Dannermænd.

Sande- og Dannermænd er "lærde", der tager ordet på tinge. Man kan sammenligne dem med vor tids sagførere.

En af Jens Nielsens drenge hed Christen Jensen. I annalerne omtales hans brødre Staffan og Per, mens Christen bor mere afsides i relation til Varde på Nis Tuesens gods, sandsynligvis fæstende en del af jorden.

Efter den "lærde" Christen Jensen finder vi efterkommere i Adsbøl, bl.a. Jens Christensen Dannermand omtalt i 1517. I 1537 omtales hans enke Maya Staffans.

Ved at følge sagfører linien i Adsbøl når vi til Christen Ibsen Sandemand omtalt 1548 og senere Christen Ibsen på Kjærgården.

Kjærgård.

Christen Ibsen har også ejet en gård i Lyne Husted og en halvpart i Starbæk Mølle i Kvong. Manglende slægtled mellem Christen Jensen, søn af Jens Nielsen Varde, og Christen Ibsen finder vi både i Lyne og Strellev.

Kjærgård omdannes til et Ryttergods og har altså været under kronen. Dvs,, at Christen Ibsen kun har været fæster på Kjærgården og at kronen sidder på dele af Nis Tuesens Gods, der består af flere gårde.

Vi kender tre af Christen Ibsens sønner, nemlig Niels Christensen Mosbøl(sagfører) d. 1676, Hans Christensen Lyne/Nørtarp og Christen Christensen Lyne/Nørtarp der begge dør tæt på 1700. Christen Christensen er far til Jens Christensen, rytterbonde, der igen er stamfader til vor Christen Christensen Tarp, som vi finder i Ølgod år 1700.

Tarp- familien.

Jens Christensen har to brødre, Niels og Peder Tarp. Personerne under Kjærgård og de her nævnte brødre er grundlaget for undermenuerne til Strellev og Ølgod under menupunktet Tarps. Dog skal nævnes, at Tarps op til vor tid er at finde i et bælte fra Ribe, over Esbjerg, Strellev, Ølgod op til Vejle. En enkelt undtagelse er der dog, nemlig tugthusfangen Morten Jensen Tarp, der sad i arresthuset i Odense fra ca. 1850. Dømte fra Vorbasse overførtes hertil.

Nedenfor finder du som under menuerne nærmere oplysninger om Tarp- familien også i tiden op til år 1700.

 

Tarp- familien hed før de tog navnet Tarp Nielsen, Christensen, Jensen og Ibsen.

Navnet Tarp havde sin oprindelse i TarpØlgod i det nuværende Ølgod og i Nørtarp i Strellev og ikke "byen" Tarp, der op til år 1800 hed Katrebel. Efternavnet Tarp i vores slægt er set første gang i Tarp år 1678 i en skatteprotokol for Peter Tarp, I 1700 ses Niels Christensen eller Niels Tarp i Tarp og Christen Christensen eller Christen Tarp i Ølgod. Peder, Jens, og Niels har antageligt en bror i Lyne ved navn Morten. Hans Sørensen finder vi omkring år 1700 i Vestkjær. Han hed i år 1665 Hans Sørensen Tarp,- han var den sidste fæster på Tarpgård før Lindbjerg hovedgård overtager Tarp. Hans Sørensen er næppe af Tarp- slægten.

Vor Christen Christensen Tarp Ølgod stammer fra Lyne og Nørtarp(efternavnet Tarp stammer sandsynligvis fra Nørtarp). Hans oldefar Christen Ibsen, der forpagtede Strellev Kjærgård havde en selvejergård i Lyne Husted og en halvpart i Starbæk mølle i Kvong. Christen Ibsens børn finder vi for Niels Christensens vedkommende i Mosbøl Strellev, for Hans Christensens i Nørtarp og for Christen Christensens i Lyne og Nørtarp. Hans og Christen forpagter i slutningen af det 16. århundrede Kjærgård efter forældrene. Christens Christensens søn blandt flere er Jens Christensen Lyne og Nørtarp, der igen er far til vor Christen Christensen Tarp. Vor Christen Tarp i Ølgod forpagtede en fæstegård under Lindbjerg Hovedgård år 1700. Peter Tarp den Ældre(søn af Christen Christensen Kjærgård) boede først i Tarp senere i Vognslund. Peder Tarp d. Yngre, søn af Niels Christensen Tarp ser vi også i Tarp år 1700 og senere i Ølgod efter år 1700. Tarpgård, hvor Niels Tarp boede lå klods op af Ølgod Kirke.

Ca. 1713 drager Christen Tarp til Himmerland og vender så tilbage til Ølgod ca. 1720, hvor han igen har fæstet en gård i Ølgod, nabo til Tarpgård, som farbroderen Niels Tarp fæstede. Tarpgård havde jord helt fra Ølgod Kirke til Nørtarp,- der findes en historie om en stakkels vogterdreng, der hver dag skulle gå den lange tur på de meget aflange jordstykker.

Nørtarp med Kjærgård er speciel, da her er tale om kronjord med gode fæster. Bønderne var rytterbønder og det almindelige var i starten, at man både var bonde og rytter for kongen. Senere stillede rytterbønder med en fuldt udrustet rytter og passede selv jorden. Rytterne var med i 1. Nationale Jyske Rytterregiment dannet 1670. Ganske mange efterkommere af Christen Ibsen finder vi Nørtarp og Lyne Kvong som Ryttere og omtalt i Regimentets Kassebog. Hans Christensens søn Hans var officer i Rytterhæren. Christen Christensen Tarps kan også have været rytterbonde i Himmerland.

Før Tarp hed vi som sagt Nielsen, Christensen, Jensen eller Ibsen. Den 1. Jens Christensen Dannermand dukker op i det gamle Strellev Sogn 1517. Vi har så måttet lede efter hans forgængere både i Strellev og udenfor og finder så forbindelser til Varde til adel, rådmænd, præster, studehandlere og storbønder. En vigtig ting i eftersøgningen i gejstlige breve og adkomster er, at familien i århundreder var "jurister", storbønder og havde selvejergårde selv i en tid, hvor kun 2% af Danmarks jord var ejet af borgere og selvejerbønder.

Strellev, der i dag er en ubetydelig by, var før 1650 en ganske betydelig "by" og lå helt centralt på drivevejen (vejen for studeeksport) . Strellevs betydning ophører med Torstensonkrigen, hvor også vores slægt går fra at være storbønder til fæstere, soldater og håndværkere(især murere). Familiens formue i middelalderen blev skabt via studehandel. Betydningen af Strellev kan observeres både i gejstlige breve og via adkomster. De rige købmænd i Ribe afsatte varer i Strellev, se Rig og Fattig i Ribe. Bind I og II. Ole Degn.

Jens Christensens Dannermand far hed Christen Jensen og hans brødre var Staffan(rådmand i Varde) og Per. Deres far hedder Jens Nielsen og han hans bror var antageligt Oluf Nielsen, rådmand og senere borgmester. Familien kan både knyttes til Varde og Nis Tuesens Gods i Adsbøl, Strellev. Jens Nielsen dør ca. 1473.

Ovenstående åbner op for flere og meget interessante emner. At Jens og Oluf Nielsen har ejet Nis Tuesens gods i Strellev fortæller dels, at de har været formuende og dels, at der er stor sandsynlighed for at de har rod i den lokale adel i Varde. Vi ved at Thomas Nielsen Lange har arvet gårde i Strellev efter Niels Thomasen Lange til Lydum, borger i Varde, ligesom Thomases datter Ide Lange, gift med Mouritz Sparre, tager pant i de gårde, der muligvis senere bliver til Kærgården i Nørtarp. Thomas Lange er indraget i arvestriden omkring Nis Tuesens Gods, som bebos af Oluf Nielsen. Jens og Oluf Nielsen antager vi er brødre til Thomas og dermed sønner af Niels Thomasen Lange, der i tre ægteskaber fik 24 børn. I ca. 1548 indløser Jørgen Rantzau Ide`s pant overfor kongen og erhverver Kærgården. Andre "Langer" har haft jord i Strellev og Lyne Husted, samt i Vrenderup og det er jo ikke så mærkeligt, da de har en hovedgård i Lydum.

Rådmand Staffan Jensen må have været far til Lave Staffansen født i Varde (og ikke Ribe) i slutningen af 1400 tallet.

Nis (Nis er en forkortelse af Niels) Tuesens gods består i 1473 af flere store gårde i Adsbøl beliggende omkring Tinghøj. Gårdene har været fæstet ud til flere fæstere ligesom flere nabogårde tidligere har været en del af "godset". Nis Tuesen kan have været Niels Tuesen Bild d. Ældre, der allerede i 1368 påbegyndte sit testamente. Niels Tuesen Bild d. Ældre gjorde sig i Jylland og boede i Tange.

I 1511 indgås et forlig mellem Hans Markvardsen og Oluf Nielsen omkring Nis Tuesens Gods hjulpet på vej af Thomas Nielsen Lange efter at Staffan Persson præst i Gaurslund og søn af Per Jensen (bror til Staffan og Christen) havde forsøgt at give godset til Vor Frues Alter i Varde efter aftale med Hans Markvardsen. Problemet må have været, at Oluf Nielsen, som sin bror Jens Nielsen har haft andel i godset(Oluf boede på godset), hvad bekræftes i breve af Nis og Jep Jensen. Hans Markvardsen var ifølge adkomster bl.a. præst i Ølgod.

Thomas Nielsen Lange hed dengang "bare" Thomas Nielsen.

Også dekan Jens Viborg gift med Marine Lambertsdatter, datter af Lambert Ibsen, havde sine interesser i Adsbøl omkring reformationen vedr. skel i Adsbøl. Den der foretager skelundersøgelsen er vor Christen Ibsen Sandemand. Vi er blandt "lærde" og studehandlere.

Lange- familien historisk er integreret med Strange/Strangesen, Bild, Frost og Munk m.fl., hvad Deres våbenskjolde også viser.

Jon Jacobsen Lange ejer godset Nørholm Varde efter 1390. Hans datter gifter sig med Strange Nielsen Strangesen Bild,som overtager Nørholm. Det rigtig interessante her er, at faren til Strange Nielsen Bilds Niels Strangesen Bild kommer fra Norringtoft ved Thisted. Hvordan de ældre Strange Bild, de nyere og slægterne, Lange, Bild og Tuesen Bild m.fl. helt hænger sammen er der ingen, der helt kan dokumentere, men der er muligt, at rødderne for Tarp-familien kan føres tilbage til Skammel Tuesen Bild Norringtoft f. ca 1100.

Vi har valgt Vardebyvåben som "bomærke", da det er Jens Nielsen borger i Varde og ejer af en del af Nis Tuesens gods i Adsbøl! Jens Nielsen er helt central for Tarp- familien i Lyne og Strellev via sit ejerskab op til sin død af godset.

Tarp- familien takker for den hjælp vi har fået fra Karl Bargisen Lokalarkivet for Ølgod og Strellev, Lektor Peder Gammeltoft og Professor Susanne Vogt Københavns Universitet . Evt. fejlagtige slutninger er vi selv ansvarlige for!

Ikke mindst takker vi for grundlaget for vor gårdhistorie tilsendt af Karl Bargisen.

Et suk.

Siderne er under stadig forandring, så gør os opmærksom på div. sjuskefejl. Email:

Karsten Tarp (tarp@post.tele.dk).