home

Theodor og Karoline Tarp.

 

Jacob Theodor Tarp - født den 5.12.1886 i Lejrskov - død den 19.10. 1977 i Gesten
Gift den 21.11.1919 i Strø Kirke, Frederiksborg Amt med Karoline Marie - født Rasmussen - født den 21.11.1889 i Sigerslevøster, Strø - død den 14.2.1971 i Gesten

Karolines forældre :Martin Rasmussen 1854- 1932 og Ane Sofie Andreasen 1860- ?

Theodors billedarkiv.

Karsten skriver om Theodor, Karoline og børn.

Sammen med Johan  udgør Theodor den 10. generation af den kendte Tarp familie.
Theodor- grenen har i høj grad tidl. i denne sammenhæng  ønsket anonymitet omkring deres familie. Dette skyldtes nok ikke så meget tragedien med Margrethe Sofie Tarp, der døde i ung alder. Det var bestemt ikke noget man talte om. Nok nærmere tragedien med Robert. På den anden side, der er gået mange år...

Jeg kender til denne gren af familien, da mine forældre kom sammen med Theodors efterkommere lige til min mors død.
Theodor havde møbelfabrikken, det store hus med baghuse lige op af stationen (i dag udstykket til lejligheder). Theodor byggede på den anden side af vejen et udstillingshus for Deres møbler og et parcelhus (på Johan og Lines side af vejen), hvor jeg som barn kom en del. Robert overtog så den store statelige bygning, hvor jeg med min far sad på Roberts herreværelse og så dem nyde en sjus og en stor cigar.
Julen hos Theodor og Karoline var noget helt specielt. Det var de fine folk i Gesten og før de sidste rationeringer i Danmark var væk i 1956 kunne man her få alskens lækkerier. Jeg har aldrig glemt Marences kvædebrød, som også blev serveret her.

Theodor havde møbelfabrikken, det store hus med baghuse lige op af stationen (i dag udstykket til lejligheder). Theodor byggede på den anden side af vejen et udstillingshus for Deres møbler og et parcelhus (på Johan og Lines side af vejen), hvor jeg som barn kom en del. Robert overtog så den store statelige bygning, hvor jeg med min far sad på Roberts herreværelse og så dem nyde en sjus og en stor cigar.
Julen hos Theodor og Karoline var noget helt specielt. Det var de fine folk i Gesten og før de sidste rationeringer i Danmark var væk i 1956 kunne man her få alskens lækkerier. Jeg har aldrig glemt Marences kvædebrød, som også blev serveret her . Ulla husker også, at vi kunne gå bagvejen ind i Karolines køkken og få de dejligste kager.
Martin, en lidt speciel herre, var i mange år Hr. Kolding Fodboldklub. Jeg kan faktisk huske, at han som en af de første i Danmark prøvede at indføre halvprofessionalisme i dansk fodbold,- det skulle være Kolding og ikke Vejle, der var den førende divisionsklub i trekantområdet. Det gik ikke ! En sidebemærkning er, at man tilbage i mellemkrigstiden havde Vejen som den store fodboldklub (de jyske skotter), der var et fabrikshold fra Alfa Margarine.

Theodor og Karoline havde som Deres store oplevelse en tur til Canada og jeg husker det som Calgary området og en stor farm, hvor Deres søn var immigreret til og det må være Peter. Vi så billeder derfra.
Robert var en høj flot statlig mand, selvom han var noget nær skallet. Han fandt i 60èrne en rig datter af en storbonde i Erritsø ved Fredericia (Lassen,- datteren havde kælenavnet Misse) og de fik Deres ønskebarn som vist nok hed Ivar.
Tragedien er at vi nu er i en tid, hvor konkurrencen på danske møbler var hård (eksempelvis designmøbler fra FDB). Ingen forstod, selvom det ikke gik alt for godt med møbelfabrikken med de mange penge ægteparret havde, at Robert begik selvmord.
Erna husker jeg fra Rødding og erindrer tiden omkring hendes mands død.

Poul Erik skriver til Karsten, der gennem de sidste mange år kun havde kontakt med Erna:

Til to af dine kommentarer har jeg et par korrektioner.

1) Du skriver at Theodors del af familien har været mere tilbageholdende og “ønsket anonymitet omkring deres famile, muligvis grundet diverse dødsfald”.
Din konstatering er sikkert rigtig, men konklusionen forkert.
Når der ikke har været særlig meget sammenhold mellem de 4 søskende, skyldes det dels at Peter rejste til Canada i en forholdsvis ung alder, dels en vis afstandtagen fra Roberts (ikke mindst efter han blev gift) og min fars side overfor Erna.
Jeg tror egentlig ikke det var hendes skyld, men min farmors. I min farmors øjne var Erna og Røjbøl nummer et. Jeg har f. eks. aldrig opnået at holde juleaften med min farmor og farfar (uagtet at det er min fødselsdag). De foregik altid i Røjbøl, og jeg mindes ikke vi har holdt juledage med min farmor og farfar, til stor irritation for min mor og far, og også for Misse og Robert - især efter Ivers fødsel. Min mor og far kom ofte sammen med Misse og Robert, men der “var langt” til Røjbøl.

2) "Var jeg med Margrethe og Erna i Sorø, hvor de gjorde fælles front mod Martin" (bodeling efter Faster) - nu var det ikke mod Martin, men også mod Peter og Roberts enke, som min far repræsenterede.
Også her skal der en baggrunds historie til.
Jeg har aldrig oplevet min mor og far som særligt materialistisk indstillet. Fra jeg blev født til de gik på pension arbejdede de begge det samme sted (Kolding kommune og Jydske Tidende). De havde deres rigelige pension og et skønt hus i Kolding og min far havde sin hobby - fodbold og kolonihave. Det var fuldt tilstrækkeligt for dem.
Kontroversen opstod da min farmor døde, og Erna havde den klare opfattelse at alle smykker skulle gå til hende, medens de to svigerdøtre ikke kunne tilkomme noget. Også i tiden mellem min farmors og min farfars død følte både Robert og min far, at Erna var “lige lovlig emsig” hvad angik bohave,  hvilket bestemt medførte til kontroverser ved min farfars død, som Erna - måske med rette - frygtede/forventede skulle gentage sig ved bodelingen efter Faster. Jeg fik det ud af det, at jeg har et meget smukt lille portræt maleri af Faster i dag.

Poul Erik skriver om Theodor, Karoline og børn.

Min far Martin var den ældste.
Min søster Kirsten, er gift (med den samme) og bor stadig i Kolding. Hendes mand Søren solgte for en del år siden sine forretninger indenfor biler og landbrugsmaskiner, og de bor en del af året nord for Barcelona. Har 2 børn - Kim og Søs - og 4 børnebørn.
Jeg selv er gift for 3. gang - første gang med en ungdomskærreste (det varede fra 69 - 72) derefter med min søn Nikolajs mor, der døde i 1996, og siden 1997 med Gerda.
Nikolaj ser jeg mest i ugebladene - senest i Billed Bladet i torsdags - idet han er gift med Vicki Berlin.
Jeg blev statsautoriseret revisor i 1972. Deponerede min bestalling i 1987, for at blive direktør for en tekstilgruppe i Viborg, og har siden været medlem af koncerndirektionen, først i Royal Greenland og siden i Incentive A/S. I 2001 flyttede vi til Italien, hvor vi har hjulpet andre danskere med at finde deres drømmebolig. Det sidste års tid er vi begyndt langsomt at “trappe ned” og prøve at blive pensionister.

Nr. 2 i rækken var Erna.
Jørgen, kan jeg forstå, har du lidt kontakt til - han solgte sin virksomhed i Esbjerg i 2006, og bor i dag i Varde. Margrethe bor i Helsingør, men jeg har ikke rigtigt haft kontakt med hende. Carl overtog gården i Røjbøl samt nabogården, og har klaret sig rigtigt godt. Ingrid bor med sin canadiske mand udenfor Ottawa. Jeg har besøgt hende et par gange, på rejser fra Grønland til USA. Hun vender næppe tilbage.
Nr. 3 i rækken var Robert. Han blev depresiv over hårde tider i møbelbranchen, selv om min vurdering var at fabrikken ikke gik nær så dårligt som han mente. Det var en svær tid for hans kone Misse og min farfar. Deres søn Ivar bor i Fredericia - ligesom hans mor - og har i en del år drevet et firma indenfor servicebranchen - rengøring m.v. - med ret god succes.
Nr 4 Peter flyttede til Canada i midten af 50 erne. Først Calgary og siden Kamloops (BC). Han blev canadisk gift med min tante Evelyn, og er i dag canadisk statsborger (bliver 88 her i august). Jeg har besøgt ham flere gange, først i 1968 og senest i 2009. Jeg er bange for at min tante er død, han svarer ikke længere på breve eller henvendelser. Jeg ved at Erna har samme erfaring. Jeg har set at han for nyligt har sat huset til salg.

Jeg har aldrig noteret mig nævneværdige problemer mellem Johan og Theodor. Jeg ved at min farmor og Line ikke kom så godt ud af det med hinanden. Min farmor kunne, hendes beskedne størrelse til trods, være en ret bestemt dame.

Af jer fætre og kusiner var der især 2 jeg kan huske bedre end resten. Ole fra Støvring. Dels fordi vi var jævnaldrene og ofte var samtidig i Gesten, og dels fordi vi et par gange var sammen på ferie hos “faster” i Sorø. Ulla-Line fordi hun så så forbandet godt ud.
Jeg kan forstå hun i flere år har boet i Holland, og viet sit liv til “sørfing”.

Vore oldeforældre!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Om Karolines aner:

 

 

Gift den 21.11.1919 i Strø Kirke, Frederiksborg Amt med Karoline Marie - født Rasmussen - født den 21.11.1889 i Sigerslevøster, Strø - død den 14.2.1971 i Gesten.
Karolines forældre :Martin Rasmussen 1854- 1932 og Ane Sofie Andreasen 1860-1938.
1890 Frederiksborg

1901

Danmarks kirkebøger, 1813-1919


Fødsel/Dåb:

Cirka 1855

Bopæl (flyt ind):

5. maj 1870 - Sanderum, Odense, Odense, Denmark

Record type:

Ægteskab

Køn:

Mand

Alder:

30

Fødsel/Dåb:

Cirka 1854

Ægteskab:

16. april 1884
https://d.mhcache.com/FP/Images/spacer.gif Strø, Strø, Frederiksborg, Denmark

Ægtefælle:

Ane Sofie Andrearsen

Ægtefælles alder:

24

Ægtefælles fødsel:

Cirka 1860

Forlovere Hans Ole Nielsen
Lars Peder Frederiksen

Martin Rasmussen.

F. 19.2.1854 Humble Svendborg.
Søskende: Rasmus Larsen Rasmussen, Karen Kirstine Rasmussen, Hans Christian Rasmussen, Niels Peder Rasmussen, Carl Rasmussen
Børn: Helga Jensen, Karoline Marie Tarp, Anna Maria Rasmine Thomsen, Jørgen Peder Rasmussen, Andreas Rasmussen, Lovise Jensen, Martin Andreas Rasmussen, Kristine Nielsen, Margrete Hansen
Forældre til Martin Rasmussen:
Rasmus Pedersen Larsen f. 1.maj 1815 Tullebølle. Han har fire søskende.
Anna Larsen f. 28.april 1819 Humble Svendborg. Hun har syv søskende.
Børn:
Martin Rasmussen, Rasmus Larsen Rasmussen, Karen Kirstine Rasmussen, Hans Christian Rasmussen , Niels Peder Rasmussen, Carl Rasmussen

Forældre til Rasmus Pedersen Larsen:
Lars Rasmussen f. ca. 1780 Tullebølle
Maren Rasmussen (født Pedersdatter) f. ca. 1787 Tullebølle
Børn:
Peder, Jørgen, Niels, Rasmus Pedersen Larsen, Lars, Dorthe

Forældre til Lars Rasmussen:
Rasmus Pedersen f. ca. 1750-55  Tullebølle


Forældre til Rasmus Pedersen:
Peder Nielsen f. ca. 1720 Tullebølle


Ane Sofie Andrearsen

Kvinde

Fødsel:

12. dec. 1860
https://d.mhcache.com/FP/Images/spacer.gif Faarvang, Tvilum Sogn, Aarhus, Denmark

Dåb:

20. jan. 1861
https://d.mhcache.com/FP/Images/spacer.gif Tvilum, Skanderborg, Denmark

Ægteskab:

30. mar. 1884
https://d.mhcache.com/FP/Images/spacer.gif Strø, Frederiksborg, Denmark

Død:

4. dec. 1938
https://d.mhcache.com/FP/Images/spacer.gif Strø, Frederiksborg, Denmark

F. 12. dec. 1860 Fårvang, Tvilum Sogn (ved Århus)
Søskende Louise 1862, Anton 1864, Jens 1866.


Forældre til Ane Sofie Andreasen:

Andreas Jensen f.1812 Tvilum
Kirsten Marie Christensdatter f. 1814 Gjern Sogn
Børn Christian f. 1848, Jens Christian 1854, Anton 1857, Anne Sopfie 1860


Forældre :

Jens Larsen f. 1780 Ginding Sahl Sogn Ringkjøbing
Anna Sørensdatter ca. 1780 samme sted


Forældre mv. :
Lars Jensen f. 1725
Johanne Melchiodåtter f. 1739
Søskende til Jens Larsen Nationalsoldat: Johanne og Johan


Siden 1764 blev der udskrevet to slags soldater:

1) landsoldater til landmilicen, som var dem, som forblev i sognet, hvor de gjorde eksercits og kun blev indkaldt til regiments- og bataljonsøvelser hvert eller hvert andet år.

2) Nationale rekrutter, som skulle gøre tjeneste næsten som de hvervede.

Nationale rekrutter
Iflg. forordning af 13. april 1764 skulle der - for at spare penge til de hvervede soldater - hvert år udskrives 580 nationale rekrutter, som efter 28 dages rekruttjeneste skulle gøre tjeneste i 6 år ved regimenterne - næsten på lige fod med de hvervede. Der skulle udskrives en national soldat for hver 500 tdr. land hartkorn. Udvælgelsen skete af godsejerne.

Regimentet skulle sørge for at afhente rekrutten og efter de 6 år levere ham tilbage til det gods, som han kom fra. Som en slags hvervepenge skulle regimentet betale godsejeren 20 rdl. for rekrutten. De modtog herudover et årligt beløb, som var lidt større end det, landssoldaten fik udbetalt.

De nationale rekrutter selv modtog, som de andre hvervede soldater håndpenge (16 rdl.).

De blev indkaldt efter behov ved regimenterne. Ved udpegning af frimænd skulle nationalrekrutterne have fortrinsret. Derfor var der mange af dem, som i perioder var frimænd og vendte tilbage som tjenestekarle, indtil regimenterne igen havde brug for dem.

Fra 1767 skulle der af godsejerne udskrives 670 nationalrekrutter (580 i Danmark og 90 i Hertugdømmerne).

Ordningen med nationalrekrutter ophørte i 1774, men blev genindført i 1778, hvor der blev udskrevet 800 nationalrekrutter (1 nationalrekrut pr. 400 tønder hartkorn) til 10 års tjeneste ved regimenterne. Disse nationalrekrutter skulle modtage 20 rdl. i håndpenge, som bekræftelse på deres status som hvervede.

I 1785 skulle der udskrives 580 nationale rekrutter til 8 års tjeneste, som modtog 16 rdl. i håndpenge.

I forbindelse med afviklingen af Stavnsbåndet i 1788 blev det bestemt, at antallet af nationalrekrutter skulle gøres afhængigt af folketallet og ikke af hartkornets størrelse. Endvidere skulle det ikke længere være godsejerne, som udvalgte de pågældende., udvælgelsen skulle ske ved lodtrækning blandt de egnede på sessionen.

Det var tilladt nationalrekrutten at stille med en anden tjenstdygtig mand fra landet. Dette kunne også ske under tjenesten.
Lars Jensen


Køn:

Mand

Fødsel:

1726

Død:

https://d.mhcache.com/FP/Images/spacer.gif Sahl, Ringkøbing, Denmark

Gravlagt:

25. maj 1795

Tilsyneladende er Lars Jensen Sahl ud af en degnefamilie(Nygårds sedler):