home

Christen Tarp Ølgod efter hvem vi Tarps er opkaldt.

 

Christen Tarp f. ca. 1675 og død ca. 1759.

Christen Tarp er søn af Jens Christensen. Efter Jens Christensen dør 1691 flytter brødrene Niels Christensen Tarp og Christen Tarp til Tarp Ølgod, hvor vi finder dem år 1700. De har en søster Gertrud i Lyne. Christen Tarp bliver fæster i Ølgod Lindbjerg og Niels tilsvarende på en gård i Tarp også under Lindbjerg. Deres efternavn Tarp henviser til Nørtarp og Tarp Ølgod..

Vi ved ikke, hvornår og hvor Christen Tarp er født. Sandsynligvis i Lyne.

Hans første kone er Else Hansdatter Lyne d. 1694 25 år.

Anden kone var Anna Pedersdatter, datter af Peder(Peder) Hoven Østbæk, som er vores stammoder.

Peder Hoven er flygtet fra Hoven efter Torstensonkrigen, hvor lejesoldater raserede Hoven endog meget voldsomt. Vi ved, at hans kone er fra 1630. Far til Anna er Peder Peder Hoven, altså en søn af Peder Hoven. Østbæk ligger tæt på Hoven.

Flere slægtninge har fulgt Peder Hoven til Ølgod.

Annas familie er mere knyttet til Ølgod end Tarp-familien og til områder i Ølgod, som Østbæk, Hjedding m.fl., hvor Tarp familien ellers ikke har hjemme.

Anna Pedersdatter slægt finder du bl.a. i følgende link hoven(JPG).

Første pigebarn Christen Tarp fik døbtes Anna og siden adskillige gange Else (efter stedmoderen Else Hansdatter).

Anna dør 1731.

Denæst var han gift med Mette Pedersdatter.

1734 d. 10 feb. blev Christen Christensen og Mette Pedersdatter trolovede ved Ølgod kirke. Copulerede d. 30 maj.

Her er tale om en pige fra Strellev efter Peder Nielsen Katrebel. Jens Tarp blev gift med Malene Mortensdatter efter Morten Pedersen en søn af Peder Nielsen Katrebel.

Deres familie ses i Peder Nielsen.

Chrristen og Mette får flere børn døbt i Strellev.

Else 1741 d. 23 jul.

Kirstine Marie 1745 d. 22 aug.

Knud 1751 d. 21 nov.

De dør alle tre ganske unge.

Bemærk i flg. opslag er nævnt både Christen Tarp og hans søn Christen Jensen:

1748 d. 30 jun. blev Peder Mortensens søn af Nørtarp døbt og kaldet Mads. Malene Tarp af Ølgod Tarp bar det. Faddere var Niels Bertelsen af Nørtarp, Christen Jensen af Ølgod Tarp, Johns svend Peder Bøllund, Niels Kjeldbæks kone, Mette Pouls tjenestepige.

Sidste gang vores forfader Christen Tarp nævnes er:

1757 d. 6 mar. blev Thomas Jensens Jens, som i Ølgod by såsom hensvimet efter fødselen, men efter at den var kommen til sig selv, blev hjemmedøbt af jordemoderen Ingeborg Sophie Poul Bøllunds, hans dåb publiceret for menigheden i Ølgod. Jens Bjergs hustru bar det. Faddere var Hans Christensen og hans fader Christen Tarp, Niels Pedersens hustru og Jørgen Bjergs hustru.

Derefter er det sønnen Christen Jensen fra Ølgod Tarp, der omtales som Christen Tarp.

Vi finder muligvis Christen Tarp i kirkebøgerne fra Lyne Kvong,- bl.a.:

1709 d. 7 apr. 21 maj. Christen Torps datter Inger. F: Jørgen Smed, Peder Kløv, Niels Nielsens Niels, Sidsel Iversdatter, Hans Ludvigs hustru bb. Muligvis er hun død i 1710.

Christen Tarp bliver fæstebonde under Lindbjerg i Ølgod år 1700 og samfundsmæssigt er vi nu trådt ned af rangstien! Børnedødligheden var stor dengang. Christens overlevende børn er:

Jens Tarp! f. 1704 d. 1745.
Christen Jensen, f.1711. Senere Christen Tarp.
Hans Bank. f.1719 d.1802.
Else Christensdatter f. 1712
Jens Christensenf. 1749

Vi har:

1749 d. 13 jul. da Christen Tarps barn var over svaghed, som betegnedes ved hastigt og kort åndedræt, fredagen tilforn hjemmedøbt og kaldet Jens, blev samme barns dåb publiceret for Ølgod menighed. Madame Nielsen på Lindbjerg bar det. Faddere var David Nørgård, Peder Madsen i Heager, Niels Vedstesen, Christen Skodsbøls hustru, Maren Mejlvang.

Denne Jens har vi hidtidig antaget var efter Christen Jensen f. 1711, men det er han ikke, men halvbror til denne.

Vi har:

1752 d. 3 sep. blev Christen Tarps Mette døbt. Faddere var Christen Ågård, Hans Christensen, Peder Pedersen alle af Ølgod by, Jens Bjergs hustru, Niels Pedersens hustru ved Kirken. (død)

Også hun er efter vores forfader Christen Tarp. Det ser altså ud til at Christen Jensen Tarp og Mette Sørensdatter er barnløse(de får Maren i 1732, som antageligt er død kort efter sin dåb). Det passer med at vi under konfirmerede i 1760èrne finder en Appelone og Peder omtalt som Christen Tarps stedbørn. Blandt de konfirmerede finder vi også Jens Christensen Tarp, der har boet hos Christen Jensen Tarp.

Sidste om Else:

1732 d. 9 nov. blev Jacob Vognslunds barn døbt og kaldet Peder. F: Erik Agersnaps kone bar det, Christen Tarp, Niels Tarp, Christen Iversens kone i Vognslund, Else Christensdatter.

Efter lang tids søgen fandt vi Else Christensdatter gift i Tirstrup.

Hans Christensen (Hans Bank) født i Himmerland 1719 . Hans Christensen er grundlæggeren af Bank- familien. Nogle mener han er født i Skørping,- nok er kirkebøgerne fra den egen ret så ulæselige, men der er ikke født nogen Hans i Skørping på det tidspunkt.

Utroligt nok har vi:

1753 d. 7 okt. introduceret Christen Tarps hustru af Ølgod Tarp.

1756 d. 19 maj. blev Christen Tarps hustru introduceret

Det lader til, at vores forfader Christen Tarp bliver gift igen.

Den store børnedødlighed skyldes tidens hygiejne og kopperen slår mange ihjel . Sammenligner man børnedødligheden i Ølgod med Kvong har den været langt større end i Kvong, som næppe er blevet ødelagt nær så meget under Torstenson krigen. Til gengæld var der brand ult. 1600 tallet i Kvong by.

Madame Nielsen Lindbjerg optræder som gudmor for et af hans børn, hvilket siger noget om Christens status trods alt.

Christen Tarp får muligvis flere børn, da han i 1713- 1720 er i Himmerland, hvor der var krongods at fæste. Han kan også have lavet murerarbejde, som generationerne efter ham gjorde.

 

Hans Bank. f.1719 d.1802.

De to næste billeder er billeder af Banken, - Matr.nr.11 Banken var en lille parcel (Ølgod By og Tarp ejerlav, matr.nr.11 Nørtarp), som fra ca. 1750 var fæstet af Hans Christensen, f. 1719 og Karen Hansdatter, f.1718. Deres yngste søn Jeppe Hansen (Bank) blev født i 1760 og kom til at overtage gården. Hvonår han købte den fri, vides ikke, men senere blev han gårdmand i Vallund. Han blev gift i 1791 med Ingeborg Christensdatter af Medum.

At Hans Bank er søn af Christen Tarp, som det er nævnt i kirkebøgerne, kan der ikke være tvivl om med det utal af dåbshandlinger i familien, som Hans Bank deltager i.

Christen Jensen Jens Christensen Tarp.

Christen Jensen Ølgod er Christen Tarps søn født ca. 1711(lagune i kirkebogen) og gift som broderen i Jens Jensen i 1731 med Malene Mortensdatter Tarp (fejl i kirkebogen for her står Jens Jensen).

Vores Christen Tarp får sønnen Jens Christensen og vi finder fire generationer Tarps i Ølgod i det 17. århundrede, nemlig Niels og Christen Tarp, samt Peder Tarp og Christen Jensen Tarp og endelig Jens Christensen Tarp.

Niels Tarp.

Hans bror Niels er fæster på Tarpgård og Christen har i en kort periode muligvis været den anden fæster på gården efter H.K. Kristensen (da han har taget efternavnet Tarp,- istedet for, at de har taget navnet Tarp efter Nørtarp). Vi ved, at han i 1700 har fæstet en gård i Ølgod under Lindbjerg Hovedgård. Da han kommer tilbage fra Himmerland har kunnet skalte og valte mellem fæster i Ølgod. Grunden til, at det var meget nemt at finde et fæste var, at Danmark befandt sig i en landbrugskrise, der var så slem, at man i 1720 indfører stavnsbåndet for at holde de unge sønner på gårdene. Kornet til eksport var af en dårlig kvalitet og foldudbyttet i Ølgod uhyre lavt,- 1:3 er nævnt. Det er værd at bemærke, at det er tæt på Ølgod, at andelstanken opstår med det første andelsmejeri i Hjedding 1882.

Efter plyndringerne i Ølgod og Strellev i Torstensonkrigen var mange gårde stadig omkring år 1700 jordhuler gravet ind i en skrænt. Ølgod Strellev havde ingen skovarealer, hvad gjorde situationen værre. Heldige var de der sad på kronjord og fik udleveret al det nødvendige til at bygge en gård og kom de i nød var der hjælp at hente fra regimentskassen.

Da både Niels og Christen bor lige op ad Ølgod Kirke har de sikkert, som Deres koner, været faddere til ganske mange slægtninge både i Strellev og Ølgod. Niels og Christens kone nævnes som faddere i En Bondeslægts Kirkebog.

Christen Tarp har muligvis boet i Boelshuset tæt op af kirke og Tarpgård.

Mette Pedersdatters og Malene Mortensdatters familie.

En oversigt haves som nævnt Peder Nielsen!

Morten Pedersen er en vigtig person for Tarp- familien, da vi nedstammer fra Malene og Jens Tarp i direkte linie. Ligeså Peder Nielsen Katrebel.

Peder Nielsen Katrebel er uden tvivl søn af Niels Christensen Mosbøl bror til Christen Tarps farfar, hvad igen understreger Christen og Niels Tarps slægtsbånd til Lyne og Strellev. At både Christen og Niels har efternavnet Tarp skyldes næppe, at Niels bor i Tarp, men at Niels og Christens far Jens Christensen var soldat i Nørtarp.

Malene er født 1700 i Nørtarp og dør 1777 i Ølgod. Mette er født 1717 i Katrebel og dør 1741 i Ølgod.

Peder Mortensen bror til Malene Tarp.

Det har været svært at finde efterkommere efter Peder Mortensen.

FT 1787 Hoven:

122 Mads Pedersen Mand 38 1749 Gift mand boelsmand
123 Anna Christensdatter Kvinde 32 1755 Gift kone
124 Peder Mortensen Mand 74 1713 Gift mand nyder ophold
125 Karen Madsdatter Kvinde 63 1724 Gift kone nyder ophold

FT 1801:

23 Mads Pedersen Mand 58 1743 Gift Husbonde Bonde og Gaardbesidder
24 Elisabeth Nielsdatter Kvinde 42 1759 Gift Hans kone
25 Johanne Mortensdatter Kvinde 9 1792 Ugift Mandens Broderdatter
26 Jørgen Nielsen Mand 17 1784 Ugift Svend

Navn Johane Marie Olesen (født Mortensdatter)
Fødsel Cirka 1797
Hoven, Ringkobing, DK
Ægteskab Cirka 1818
Hoven, Ringkobing, DK
Død 7. maj 1853
Hoven, Ringkobing, DK
Ægtemand Søren Olesen
Børn Lauritz Peder Sørensen
Ane Catrine Jensen (født Sørensdatter)
Ane Marie Kirstine Soren.
Ud over Mads finder vi en af Peder Mortensens døtre på samme lokalitet:

Jens Pedersen 42 1745 Gift mand gaardbeboer
Maren Pedersdatter 35 1752 Gift kone
Inger C. Jensdatter 8 1779 Ugift Deres barn
Peder Jensen 7 1780 Ugift Deres barn
Karen Jensdatter 5 1782 Ugift Deres barn
Mette Jensdatter 1 1786 Ugift Deres barn

Søren Mortensen.

Brort til Malene Tarp. Mette gift med Christen Tarp er hans faster.

Søren Mortensen 1703-1792
G 1730 d. 16 mar. 
Maren Christensdatter 1703-1775
D 1775 72 år
G 1777 d. 12 okt. Dorthe
Pedersdatter 1720-1802 enke fra Tarp
l
1731 d. 15 maj. Christen
1735 d. 7 aug. Morten
1749 d. 31 aug. Anna

Kjærgårdvej 2 er den halve Kjærgård(ryttergodset).

Søren skøder gården til sønnen Morten Sørensen 1725- 1803, der bliver gift med Kirsten Grejsdatter 1721-1802 født i Østergårde Lyne.

Morten er en kendt person i Strellev og efter sigende "gårdhandler"

I 1785 har han Amstelgård i Katrebel. I 1785 skøder han Tarpvej 8 til Peder Jensen Brink. I 1788 sælger han Tarp 12 b til Jens Petersen Kjærgård og endelig sælger Morten i slut 1700 tallet Kroghuset, Tarpvej 18 til Niel Pedersen Krog.

Mortens bror Christen får mange børn:

1758 d. 8 okt. døbt Christen Sørensens Anna Sophie af Adsbøl. Jens Madsens datter bar barnet. Faddere var Christen Sørensens broder af Malle, Jep Adsbøl, Jens Madsen ibidem, Niels Nielsen som tjener mig, Peder Kjærgårds hustru.
1760 d. 13 jul. døbt Christen Sørensens Laurids af Adsbøl. Faddere vare Marcus af Hesselho,Jens Kjærgård, Peder Madsens søn, Christen Sørensens søster, gammel Søren Christensens hustru. (død 1767).
1762 d. 10 okt. døbt Christen Sørensens Søren af Adsbøl. Jens Madsens datter bar barnet. Faddere vare Peder Kjærgård, Mads Nielsen, Jep Adsbøl, Niels Christensen ibidem, Jens Kjærgårds hustru. (død 1778).
1765 d. 25 aug. døbt Christen Sørensens Laurids af Adsbøl. Christen Marcussens hustru af Hesselho i Tistrup sogn bar barnet. Faddere vare Christen Marcussen og hans søn, Christen Madsens søn Niels af Adsbøl, Daniel Frandsen ibidem, Olufs hustru af Gårde i tistrup sogn
1767 d. 4 okt. døbt Christen Sørensens Mads af Adsbøl. Christen Madsens datter bar barnet. Faddere vare Iver Christensen af Mosbøl, Jens Madsens søn af Adsbøl, Maren Mortensdatter, Peder Jensens hustru, Mads Nielsens hustru, alle af Adsbøl. (død 1772).
1776 d. 11 aug. døbt Christen Sørensens Maren af Nørtarp. Barnets moeder er Anna Margrethe Jensdatter. Hendes søster Inger Jesdatter bar barnet. Faddere vare Jens Jensen Carstoft, Christopher Smed, Christen Jensen af Adsbøl, Bertel Vedstedsen. (død samme år).
1777 d. 10 aug. døbt Christen Sørensens Søren af Nørtarp. Dorthe Sørensdatter er moder til barnet. Jens Sørensens hustru af Katrebel bar barnet. Faddere vare Søren Topgård og Jens Sørensen af Katrebel, gammel Jens Madsen af Adsbøl, Jep Krasborgs hustru af Nørtarp.

Søstereren Anna:

1769 d. 2 jul. copuleret sidstbenævnte Niels Hansen og Anna Sørensdatter i Nørtarp.

1777 d. 27 mar. blev Niels Hansens Søren af Nørtarp hans dåb publiceret for Strellev menighed. Samme barn var d. 2 feb. in casu necessitatis hjemmedøbt. Moderens navn er Anna Sørensdatter. Anders Hansens hustru af Katrebel bar barnet. Faddere vare Søren Mortensen og Morten Sørensens hustru af Nørtarp, Anders Hansen og Jens Sørensen af Katrebel. (død 1779).

1779 d. 7 nov. døbt Niels Hansen og Anna Sørensdatters ægte barn kaldet Peder Christian af Nørtarp. Faddere vare Anders Kjærgård, Peder Brinch, Søren Mortensen og Jens Topgårds hustru.

1784 d. 14 mar. døbt Niels Kjærgårds og Anna Sørensdatters barn og blev kaldet Frands Christian. Jens Topgårds hustru bar barnet. Testes vare Anders Kjærgård, Morten Kjærgård, Peder Pedersen, Niels Corneliusens hustru alle af Nørtarp.

Maren Mortensdatter efter Morten Pedersen.

F 1714 d. 15 jul. Maren
Gift 13. marts 1735
Tyge Hansen
1740 d. 3 maj. 
G Niels Christensen
Malle
l
1736 d. 20 aug. Hans
1739 d. 15 mar. Morten
1741 d. 20 aug. Bodil
1744 d. 10 maj. Hans
1746 d. 19 jun.Else
1748 d. 1 dec. Christen
1751 d. 11 jul.  Else
1754 d. 6 jan.  Tyge
1756 d. 28 nov. Appelone

Vi kan finde Else i FT 1787:

Niels Pedersen 38 1749 Gift mand bonde, gaardbeboer
Else Nielsdatter 36 1751 Gift Hans kone
Maren Nielsdatter 12 1775 Ugift deres barn i bemeldte ægteskab
Peder Nielsen 9 1778 Ugift deres barn i bemeldte ægteskab
Else Nielsdatter 7 1780 Ugift deres barn i bemeldte ægteskab
Niels Nielsen 4 1783 Ugift deres barn i bemeldte ægteskab
An Johanne Nielsdatter 1 1786 Ugift deres barn i bemeldte ægteskab

Desuden 1801:

Ane Johanne Nielsdatter 13 1788 Ugift Deres barn
Ingeborg Nielsdatter 11 1790 Ugift Deres barn
Christiane Nielsdatter 7 1794 Ugift Deres barn
Ane Marie Nielsdatter 5 1796 Ugift Deres barn

Peder Nielsen 1778-1829 overtager Vestergård efter faderen.

Maren f. 1775 bliver gift med Niels Nielsen Moesbøl fæster Tarpvej 1. I 1823 flytter de til Hee med 9 børn.

Ingeborgt født 1789 bliver gift med Niels Hansen Rotbøl.

Christiane bliver gift med Povel Andersen, Højlund husmand i Bøllund.

Christen i FT 1801:

Chresten Nielsen 52 1749 Gift Husbonde Bonde og Gaardbeboer
Zidsel Povelsdatter 37 1764 Gift Hans kone
Niels Chrestesen 13 1788 Ugift Deres barn
Povel Chrestesen 10 1791 Ugift Deres barn
Niels Christian Chrestesen 5 1796 Ugift Deres barn
Maren Chrestensdatter 3 1798 Ugift Deres barn

Appelone Nielsdatter:

1784 d. 11 okt. blev Mads Jensen af Uldbæk og Appelone Nielsdatter af Adsbøl trolovede. Fæstemanden beviste med sin sognepræstes attest dateret Kvong d. 9 okt., var frie for åbenbar ægteskabsløfte. Forloverne som bevidnede, at de ikke var hinanden beslægtede eller besvogrede, vare Christen Pedersen af Kirkegård og Niels Pedersen af Adsbøl, begge i Strellev sogn. Gift 2. nov.

1811 d. 13 aug. lod faderen gårdmand Mads Jensen af Østtarp og moderen Appelone Marie Nielsdatter døbe deres søn med navn Jens. Fremstillet i kirken d. 15 sep. Faddere Hans Eskesens kone fra Egvad Kirke, Niels Skrædders kone, Hans Eskesen, Niels Corneliussen, Rasmus Nielsen.

1814 d. 21 jul. døbt husmand og hjulmand Jens Christensen og kone Maren Madsdatters søn Mads Christian af Adsbøl. Fremstillet i kirken d. 4 sep. Faddere vare Peder Henrichsens kone i Malle, Mads Jensens datter Johanne, Peder Henrichsen, Mads Mortensen, Hans Madsen.

1815 d. 11 jul. døbt gårdmand Mads Jensen og kone Appelone Nielsdatters søn Niels Hansen af Østtarp. Fremstillet i kirken d. 13 aug. Faddere var Margrethe Lauridsdatter Egvad og Eske Sørensens hustru ibidem, Eske Sørensen Egvad, Niels Rasmussen Tarp og Rasmus Nielsen ibidem.

FT 1834:

Køn Født år Civilstand Information
Mads Jensen 58 1776 Gift Gaardmand
Abelone Marie Nielsdatter 49 1785 Gift Hans kone
Jens Madsen 23 1811 Ugift
Niels Hansen Madsen 19 1815 Ugift
Anne Kirstine Madsdatter 17 1817 Ugift
Kirsten Marie Madsdatter 13 1821 Ugift
Mads Jensen fra Kirkegård i Egvad køber Baunehøjvej 2 i 1809. Anne Kirstine gift med Jens Jensen f. 1821 på Adsbølgård overtager gården i 1846.


Lindbjerggård

Lindbjerggård omfattede det meste af den østlige del af Ølgod Sogn, som ligger mellem sognene Horne, Strellev, Lyne og Egvad i vest, Ådum og Hoven mod nord, Grindsted og Ansager mod øst og Tistrup i syd. Hele Sognet dækkede i 1901: 16.471 tønder land. I 1769 boede der 394 personer i sognet, i 1787: 547 og i 1801: 740. Området er idag delt op i en række mindre "ejerlav" med selvstændige matrikelnumre (ændret i 1820-1840): Lindbjerg, Præstengårdens, Ølgod By og Tarp, Østbæk, Mejlvang, Bøllund, Hjedding, Grønfeldt, Vognslund, Harkes-Højlund, Haulund, Hejbøl, Forsomho, Egknud, Medum-Agersnap, Bejsnap-List, Vestkjær, Gammelgård og Vallund. Præstegårdens jorder, samt området Vallund og Skærbæk Mølle var ikke under Lindbjerg.

I tidens løb havde de skiftende ejere udvidet Lindbjerggaards domæne med mange forskellige mindre ejendomme. Da Peder Juel overtog Gården i 1604 tillagde han 4 gårde og 1 boel i List. Disse blev under efterfølgeren Erik Juel revet ned og lagt ind under Hovedgårdens jorder. Eriks bror Jens Juel overtog Lindbjerg i 1620 og søgte nu at tilbagekøbe det bøndergods som igennem tiden "var gået udensogns" for at lægge det under Lindbjerggaard. Der skete i disse år en stærk samling af bøndergodset omkring Gården, bl.a. ejendomme i Vestkjær, Gammelgård og Grønfeldt, som tidligere havde tilhørt Horsens Hospital, og den jævnt store gård Frøsiggaard. I 1650 havde Herremanden, som var Jens Juels enke Ida Gjøe, "52 jordbrugere, hvoraf de 38 hørte under Hovedgården og gjorde hoveri".

I 1726 berettes det, at Lindbjerggaard's hartkorn var "45 tønder og 2 skæpper hovedgårdstakst og 246 tønder og 5 skæpper bøndergods". Et syn i 1729 fortæller os, at bøndernes kår var meget ringe i disse år, hvor eftervirkningerne fra 1600-tallet store krige stadig var mærkbare. Herremanden måtte mange steder træde til med hjælp til at holde gårdene i drift, f.eks sædekorn, en hest eller et par stude, eller hjælp til bygningernes vedligeholdelse.

I 1735 byggede Herremanden Gerhardt Hansen de Lichtenberg et nyt stuehus og han lod også udhusene fornye. Det var dog enkle og spartanske bygninger, som ikke kunne måle sig med de flotte hovedbygninger, som han byggede andre steder.

I 1758 købte Birkedommer Peder Saxesen Lindbjerggaard og i hans tid blev alt det "udensogns bøndergods" solgt fra til Herregården Nørholm. Den 12. December 1764 solgte Saxesen Lindbjerg med bøndergodset i Ølgod Sogn til Henning Ulrik Neess, en købmand i Odense, der var begyndt at handle med herregårde. Og i 1768 sælger Neess altså Lindbjerggaard til NIELS HANSEN, der kort forinden havde solgt herregården Frøstrupgård i Lunde Sogn. Niels gav 30.000 rigsdaler for Lindbjerggaard, men havde ikke noget at betale med. Rosenørns arvinger på Nørholm havde 24.000 rigsdaler stående på 1. prioritet, og Neess havde 6.000 rigsdaler til gode, som skulle betales til snapsting i 1769. Ifølge Otto Asmus Thomsens optegnelser havde Lindbjerggaard da 45 tønder hartkorn, tiende: 54 og bøndergods: 216 tønder hartkorn. Inden frasalget i 1785 var der minimum 69 fæstegårde.

 

Ølgod. 

 Også her indsat billeder fra Lokalarkivet Strellev Ølgod.

Midt på heden ligger Ølgod, som nævnes første gang i 1203 med navnet Ølguth. Navnet betyder sandsynligvis "gudernes øl" eller "øllets kultsted". Andre tolkninger er, at Ølgod betyder "gudernes helligdom" eller "god, langstrakt rende med vandløb".
I århundreder var Ølgod blot en landsby blandt egnens øvrige landsbyer på heden. Byens gårde lå samlet på et lille bakkedrag med markerne fordelt i små strimler. Det blev gjort således, at gårdejerne havde lige store stykker jord i god og dårlig bonitet. Inde i landsbyen lå kirken fra 1200-tallet, en kro og en landsbyskole.


Sidst i 1700-tallet blev jorden i mange landsbyer udskiftede. Gårdenes jorder blev samlede i et stort stykke i stedet for de mange små jordlodder. I Ølgod skete udskiftningen i 1791. Mange af gårdene flyttede nu ud til deres samlede jordstykker, som ofte lå et godt stykke uden for den gamle landsby.

Udstillingen i Ølgod Museum har fokus på det førindustrielle samfund med landbrug, håndværk og handel, men den rummer også en oldtidssamling, en jydepottesamling – og en stor samling af udstoppede fugle. Hører under Museet for Varde By og Omegn.

Ølgod-Strellev Lokalhistoriske Arkiv er oprettet i 1921. Arkivet har udgivet Tage Olesen: Ølgod Sogns gård- og slægtshistorie, Ib F. G. Koefoed: Register til Ølgod Sogns gård og slægtshistorie af Tage Olesen, Søren Manøe: Da Ølgod blev by, Søren Manøe: Fra det gamle Ølgod og opland og Andreas Olesen: Træk af Strellev Sogns Historie, Historiske personer i Ølgod og Omegn udgivet i 2014.

Fæstere under Lindbjerg 1705.

Tarp- slægten takker for den hjælp vi har modtaget fra lokalarkivet og afdøde Karl Møller Bargisen har været til både hjælp og inspiration.