Tarp-familien dukker op i Ølgod år 1700.
Marie Tarp.
Jens skriver om Marie og Preben.
Marie Tarp
Marie blev født 16/4 1922 i Asbo. Efter konfirmationen kom hun ud at tjene på landet. Derefter var hun en sommer på Skibelund efterskole.
En tid hjalp hun sin mor med at passe centralen i Asbo.
Og så fk hun en uddannelse som damefrisør og fik arbejde i Herning.
Hun købte en damefrisørsalon i Holstebro, hvor hun var til 1945. I 1945 blev hendes datter Ulla Line født. Efter ophold forskellige steder købte hun i 1949 en en damesalon i Fårevejle. Her lærte hun politibetjenten Preben Boilesen at kende.
De blev gift og flyttede til Kolding, hvor Preben havde fået stilling. Sammen fik de en søn (der også blev kaldt Preben).
I Kolding havde de nogle gode år, indtil lille Preben blev dræbt, idet han blev kørt ned af en motorcyklist. Det tog meget hårdt på dem begge. Senere flyttede de til København, hvor Preben nu havde fået stilling.
Ægteskabet gik ikke godt og efter nogle år blev de skilt.
Marie arbejdede nu i forskellige store varehuse, bl..a.Daells varehus.
Siden flyttede hun til Sønderborg, hvor hendes søster Margrethe jo boede. De havde megen fornøjelse af hinanden.
En tid boede hun sammen med en møbelhandler, der var 'en af Arne og Margrethes venner. Det holdt ikke. Efterhånden var hun blevet pensionist og flyttede til Kolding , hvor hun stadig bor.
I december 2005 faldt hun og slog ryggen meget slemt.Efter nogle meget alvorlige sygdomsperioder fik hun i 2006 en god beskyttet bolig i Kolding.
Skrevet af Ulla til minde om sin mor.
Maria Tarp blev født på landet på en gård ved Lunderskov/Bække den 16. April 1922.
Hendes forældre Line og Johan Tarp fik 5 børn, hvor Maria var den fjerde.
2 drenge, Jens og Bertel og 3 piger, Line, Margrethe og Maria. Som allerede dengang lærte Marias viljestærke at kende. Det var aldrig kedeligt at være sammen med Maria, med sit strålende humør og gå på mod, skete der ikke noget, så skulle Maria nok få sat gang i tingene og sørge for at der skete noget – og det var således hele hendes liv lige til det sidste. Hvad nogle gange måske ikke altid var det nemmeste for hendes familie.
Maria elskede at tage med på Kolding Kvægmarked sammen med sin far, som købte og solgte kreaturer der.
Efter krigen fik hun sin datter Ulla i 1946, som hun levede alene med i nogle år i Silkeborg, hvor hun havde en egen frisør-forretning og hvor hendes søster Margrete med mand og barn Karsten på det tidspunkt også var bosat.
I silkeborg mødte hun sin mand, Jens Preben Boilesen som var ved politiet.
De boede derefter først i København, hvor Maria arbejde i en frisørforretning på Istedgade og boede i en sidegade til Istedgade altså på Vesterbro på 5. Sal i en lejlighed, allerede dengang et ikke helt sikkert sted.
Da hendes søn Preben blev født i 1955 flyttede familien til Kolding. I Kolding boede de i mange år på Hertugsabelsvej i et lille hus med have. Haven var Marias store glade, Maria elskede blomster og havearbejde og vandt engang en præmie for den pæneste forhave.
Denne tid var en god tid i Marias liv indtil Preben blev kørt over af en motorcykel kun 10 år gammel.
Denne tragedie ødelagde også deres ægteskab. Som endte med skilsmisse efter at de var flyttet til København og Maria var alene igen.
Og den næste tragedie lod ikke vente på sig da hendes søster Line i Hadsten blev meget syg og døde efter et par år. Maria stod sin søster Line meget nær og var så meget som muligt hos sin søster i denne svære tid.
Da Ulla blev gift og Maria fik 2 børnebørn, flyttede Maria hjem til Ulla og boede hos sin datter nogle år i Præstkjær ved Holsted. Hvor børnebørnene Britt og Bjørn fik meget glæde at deres Mormor, som ville kaldes Moster af dem. Alle børn holdt meget af Maria, Når Maria var der, skete der altid noget, som det naturelskende friluftsmenneske som Maria var, kunne Maria med sin evne til at fortælle selvdigtede eventyr få selve skoven til at leve. Maria kunne fortælle sine eventyr, så hun faktisk troede på dem selv til sidst, Maria have en fantasi som tryllebandt alle børn.
I denne tid tog Maria sig også meget af sine forældre, som boede i Vejen.
Maria har altid været der for dem som trængte hjælp i familien og hendes omgangskreds.
Maria havde et stort hjerte og med sin jernhårde vilje klarede hun sig gennem alle kriser og kom altid ovenpå igen.
Maria mødte sin 2 mand på Als og bosatte sig der, hvor også hendes søster Margrete nu boede.
Disse år på Als med Kurt blev til mange lykkelige år for Maria som omsider igen var faldet til. Men forholdet skulle ikke holde livet ud.
Derefter boede Maria i Kolding i mange år. efter at hun igen var blevet alene og fandt i Kolding megen glæde med at spille Bridge, som Maria gik helt op år. I disse år fik Maria mere kontakt sin til Bror Bertel som bor i Randers og sin søster Lines søn Allan. Og så fandt Maria tilbage til sin glæde for markeder, Maria var mange år hver eneste uge på Brørup marked for at sælge alverdens ting. Og hver vinter over julen tog Maria til Gran Canaria for at besøge sin datter Ulla, som har boet der i mange år. I Kolding passede Maria igen børn for en familie, som Maria kom til at holde meget af.
Og da Marias Barnebarn Britt og oldebarn Aimee flyttede til Hejls, havde Maria en del af sin familie tæt på igen.
Maria havde et utroligt helbred, hun har ikke haft en sygedag i sit liv indtil for 6 år siden, da hun gled på et islag og faldt. Derefter begyndte Marias helbred at blive dårligere så hun måtte opgive sin elskede Bridge efterhånden. Det var meget hårdt for Maria at skulle opgive sin Bridge, Marias helbred gik det dårligere med med alderen, men ikke hendes hoved, som var helt klart til det sidste.
Ulla, Bertel, Allan og Britt har været Maria en stadig hjælp i disse år sammen med Lilian Schultz som hjalp Maria efter hun kom hjem fra sygehuset. De to Lilian og Maria fik et meget nært forhold til hinanden, som blev en uerstattelig hjælp for Maria og datteren Ulla, som jo boede i Spanien, og da ikke kunne være så meget hos Maria, som var nødvendig.
Det var ikke helt let for dem der ville hjælpe og mente det godt, for Marias vilje var ikke blevet mindre med årene og det var Maria der bestemte – der var ikke andre, der skulle sige, hvad hun skulle eller ikke,. Man kunne være sikre på at SKULLE Maria noget, så gjorde hun det bestemt ikke.
Maria blev 90 år den 16. april i år, da helbredet ikke var det bedste, måtte den planlagte fest aflyses, men Maria fik besøg alligevel af hele sin Familie og alle sine venner.
Igennem hele sit liv har Maria sat friheden til selv at kunne bestemme højest – Selv denne dag i dag har Maria lagt fast før sin død i en sidste vilje.
Os der holdte af dig Maria, vil mindes dig som en meget velplejet, livsglad dame med et altid strålende humør, som aldrig har beklaget sig nogensinde og med en urokkelig vilje. En som altid var der for alle andre i nøden.
Oplevelser fra vores barn- og ungdom. Ulla skriver.
Ulla kom meget siger hos Arne og Margrethe i Kolding og de var næsten som plejeforældre og Karsten som en lillebror.
Moster Grethe og onkel Arne og Karsten boede nede i byen i Kongebrogade i nærheden af, hvor mor, Maria også boede til sidst. (Kongebrogade i Kolding)
De boede på 3. sal, hvor du og jeg fik lov til at leje på fortovet, hvor man kunne ses fra køkkenvinduet.
De havde en kolonihave, ud af Agtrupvej lidt efter Botanisk have, der er en bebyggelse i dag. Jeg kan huske at vi var der alle også Karsten,- jeg har et billede i mig af Moster Grethe, hvor hun står under æbletræet og solen skinner igennem grenene og lyser hende op og skaber de herligste skygger, som Moster Grethe stod der i en ankellang, vid struttende sommerkjole og strålede om kap med solen. Hun var så smuk, dette billede har jeg båret rundt med hele mit liv. (dette billede kom tæt på malerier af min yndlingsmaler Monets stemninger). Måske var den dag , at Karsten kom galt af sted, som jeg husker så godt. En tur over cykelstyret, da han fik sin første banan i efterkrigstiden.
Det var ellers moster Line, der var den kønneste af de 3 søstre hed det, men det har min mor, Maria protesteret kraftigt imod. Maria sagde at moster Grethe var den smukkeste kønneste pige i sine unge dage og at når de var til bal sammen Maria og Margrethe, var moster Grethe den mest omsværmede af alle piger i hele omegnen og at min mor, Maria, var godt misundelig på hende. Moster Grethe kunne spise alt hun ville og spiste hele dagen mængder og det blev aldrig at se på hende og min mor, Maria blev „tyk“ bare hun så på et stykke kage. Alle mennesker spurgte altid Maria om hun spiste alt maden fra Margrethe.
Det er rigtigt at moster Line og Margrethe var bitte små og tynde altid og fine med blondt hår og lyse i huden, medens Maria var robust noget højere, mørkhåret og brun som en sigøjner, så snart hun havde været i solen en halv time. Så man nogen gange har tænkt på om Maria nu også var bedstemors og bedstefars barn!? Men det var hun nu nok, for jeg (Ulla) blev høj og robust, men dog med lyst hår og arvede bedstemors kartoffelnæse.
Herefter husker jeg lige nu kun deres hus på Als og når jeg så Margrethe og Arne og Karsten var det mest hos bedstemor og bedstefar. Vi har holdt juleaften sammen nogle år i huset i Gesten hos Line og Johan.
Margrethes hus var, som Karsten siger A L T I D renere end på et sygehus, helt igennem, selv haven, der var ingen visne blade på træerne og græsplænen var “engelsk“ man turde ikke sætte sig nogen steder eller røre ved noget.
Senere når vi kom på besøg, min mand og jeg og 2 børn, skulle vi altid opholde os i kælderen i deres festsal – og det var jeg glad for – der måtte vi gøre hvad vi ville.
Det morsomme er at så penibel Margrethe var, når de besøgte mig i i Gesten, da vi boede der, hvad de ofte gjorde, for også at besøge Line og Johan, så slappede Margrethe rigtig af, røg overalt, brugte hvert et askebæger i huset uden at tømme dem nogensinde, vadede ind med snavsede støvler – våde og med jord fra haven gennem hele huset (også på tæpperne i stuen) uden at tørre dem af på måtten – var et rigtigt rodehoved som min egen mor – jeg har aldrig sagt noget til Margrethe, tænkte lad hende da for guds skyld slappe af en gang imellem – jeg morede mig over det syntes at det var herligt at hun følte sig så hjemme hos mig.
Derimod min Mor, Maria var en rigtigt rodehoved, hos os var det altid „nusset“ i huset, hvor det var mig, der blev sat til rengøring så langt tilbage som jeg kan huske. Jeg kan huske at jeg skældte min mor, Maria ud fordi hun lavede det så snavset igen, „nu havde jeg lige rengjort køkkenskabene, så kunne hun vel passe lidt på“, jeg husker der for jeg fik en rungende lussing for min bemærkning. Kun Marias have var tip – top, men det tager vi senere.
Moster Grethe og onkel Arne besøgte os nogle gange et par uger på Gran Canaria gennem årene og det var så dejligt. Men onkel Arne har været ret så beskeden, at han har aldrig nogensinde fortalte om sig selv og sit arbejde. Når vi var sammen, var det bare her og nu som talte, uforglemmeligt når man tænker tilbage på det. Havde vi ikke set hverandre i et par år og de var der bare, var det som om at man havde set dem ugen før. Onkel Arne forgudede Margrethe og Margrethe var den, der bestemte i dagligdagen, det var helt klart. En bestemt dame, helt sikkert, når Margrethe var der, blev der gjort, hvad Margrethe ville og sagde uden diskussion.
Jeg Ulla er dybt taknemmelig for at de har lært og vist mig glæde og harmoni og for al den kærlighed og imødekommenhed jeg altid blev modtaget med.
Og Karsten, jeg husker kolonihaven, juleaftener, kortspil, fodboldbanen i Gesten også at vi legede et sted, men hvor ved jeg ikke, hvor Moster Grethe og onkel Arne boede i et gråligt boligkompleks. Og ja, det besøg hos Maria i Kolding, hvor du var med mig til min allerførste fest med dans, hvor jeg skulle passe på dig, men at det vel var dig, der fragtede mig hjem, da jeg smagte alkohol for allerførste gang i mit liv og var syg hele aftenen efter en lillebitte mundfuld dansk snaps.
Og en gang var jeg til fest på Universitetet, hvor du og Allan var til stede, i studerede der og jeg arbejde i Århus og gik til Aftens- Fransk på universitetet. Det var en værre fest husker jeg med strip på et podium og en masse masse unge mennesker. Jeg kan huske at jeg tænkte at jeg kunne være sammen med jer, men jeg så jer næsten ikke – da var der nok andre interesser end en kusine.
Og jo du besøgte os i Præstkjær en gang alene og sagde ikke et ord, da var du en ung mand med langt hår og jeg gift med Eugen med 2 børn. Jeg prøvede virkelig at få dig til at åbne dig og føle dig velkommen, men du var ikke til at slå et ord af.
Og det sidste var dit kæmpebryllup, det flotteste bryllup jeg var på nogensinde. Jeg kan huske at jeg dansede med dig og at det var hårdt! For du dansede til din helt egen musik.
Karsten tilføjer om Marie.
Som Ulla skriver har Margrethe og Marie altid holdt sammen og derfor var jeg meget sammen med Ulla før konfirmationsalderen. og jeg "elskede" Marie som min mor og når de to var sammen var humøret godt. Marie "forsvandt" så til København nogle år og Ulla og Eugen flyttede til Gran Canaria.
Marie var efter Københavnstiden alene og måtte tage usædvanlige jobs,- der skulle ind imellem både være bolig og lidt penge. Hun var ofte i Sønderborg hos Arne og Margrteheog af og til i længere perioder. Selvom hun ikke havde mange penge skulle mine børn ikke mangle hverken til fødseldag eller jul,- det var helt fantastiske gaver denne kreative moster kunne finde på ! Mine børn tør jeg godt sige var utroligt glade for Marie.
De tre Arne, Margrethe og Marie havde lykkelige år specielt omkring sommerhuset i Sønderhav. Og når Marie så kunne komme til Gran Canaria var hun ikke nem at skyde igennem. Den gode tid ophørte, da Arne tog til Holstebro efter Margrethes død og efter Karstens skilsmisse, hvilket Marie havde svært ved at tilgive ,- hun havde så bestemt sine meninger og var nu ikke altid lige let at have med at gøre, som vi heller ikke var.