Tarp-familien dukker op i Ølgod år 1700.
Christen Tarp er hele omdrejningspunktet for opstart af denne hjemmeside om familien Tarp. I 2015 inviteredes til et Tarp- træf og jeg tænkte, hvorfor er det kun Johan og Lines efterkommere, der skal til træf og ikke Theodors, Johans bror, og Karolines efterkommere. Straks på nettet og skrive Theodor Tarp og så dukkede to slægtstavler op lavet af Poul Erik Tarp og Jørgen Thorup. Interessen blev fanget måske ikke så meget for slægtstavler, men mere personerne i dem. Og den første, der var nævnt var Christen Tarp Ølgod, men der stod intet om, hvem han var! Med hjælp af Strellev Ølgod lokalarkiv har både vi og de lært meget om familien Tarp i Ølgod.
Christen Tarp f. ca. 1675 og død ca. 1750.
Christen Tarp er søn af Jens Christensen, som vi finder i Nørtarp 1686 som rytterbonde og senere muligvis på to bols i Lyne (1688) tilhørende Dr. Ormeis Ribe. På nogle nabobol har vi en bror Niels Christensen (Niels Tarp) og muligvis Morten Christensen. Mortens bol er under Kærgården. Efter Jens Christensen dør 1691 flytter Niels Christensen til Nørtarp med Jens`s børn Christen og muligvis Gertrud, samt sine egne børn Ellen(d. 1726), Christen Nielsen og Peder Nielsen(Peder Tarp d. Yngre). Vi finder Niels i skatteprotokoller fra Strellev. I år 1700 dukker familien op i Tarp Ølgod, hvor Christen bliver fæster på en gård i Ølgod under Lindbjerg og Niels tilsvarende på en gård i Tarp Ølgod også under Lindbjerg. Deres efternavn Tarp henviser til Nørtarp og ikke Tarp Ølgod. På den tid var det vanligt at kalde Nørtarp blot for Tarp. Tarp Ølgod skal ses mere som en matrikkelbetegnelse.
Gertrud(en søster til Christen Tarp) finder vi gift i Glibstrup, Peder Tarp den Yngre finder vi i Ølgod og Christen Nielsen overtager 1705 sin farbrors Hans Christensens fæste på Kjærgården Strellev(Christen Kjærgård). Om Niels har haft flere børn end Ellen, Peder og Christen vides ikke bestemt.
1708 d. 9 dec. Trol. 21 okt. Christen Nielsen Tarp og Inger Knudsdatter Lyne.
Vi ved ikke, hvornår og hvor Christen Tarp er født. Sandsynligvis i Lyne.
Hans første kone er Else Hansdatter Lyne d. 1694 25 år.
Anden kone var Anna Pedersdatter, datter af Peder Hoven Østbæk, som er vores stammoder.
Første pigebarn Christen Tarp fik døbtes Anna og siden adskillige gange Else (efter stedmoderen Else Hansdatter).
Anna dør 1731.
Til højre ses Christen Tarps børn.
Denæst var han gift med Mette Pedersdatter. De bor i en periode i Strellev:
1734 d. 10 feb. blev Christen Christensen og Mette Pedersdatter trolovede ved Ølgod kirke. Copulerede d. 30 maj.
1741 d. 23 jul. blev Christen Tarps barn døbt i Strellev kirke og kaldet Else. Mette Pouls bar det. Faddere var Hans Kjærgård, Peder Mortensen, Christen Trøllunds søn John, Christen Bjerg, Jens Tygesens hustru.
1745 d. 22 aug. blev Christen Tarps barn døbt og kaldet Kirstine Marie. John Christensens hustru bar det. Faddere var Hans Kjærgård, Niels Pedersen, Jens Tygesen, Christen Bjergs hustru, Johns tjenestepige.
1749 d. 26 jan. blev Christen Tarp af Katrebel hans barn døbt og kaldet Jens. Mad. Knudsens pige fra Østergård navnlig Anna Marie bar det. Faddere var Hans Kjærgård, Søren Kjærgård, Christen Midtgård, Niels Pedersens datter, Jens Christensens hustru. (borte).
1751 d. 5 mar. kom Peder Mortensen til mig med sit barn, som om natten tilforn havde været så svag, at de ikke turde lade det ligge inde til næste søndag derefter uden dåb, og begjærte derfor hos mig at døbes, hvilket også skete. Mette Pouls, som førte barnet hid hen som jordemoder bar det. Barnet blev kaldet Maren. Næste søndag dca. Reminiscere blev der bedet af prædikestolen for barnet. Langfredag blev Peder Mortensens barn Maren dets dåb publiceret for Strellev menighed. Hans søster bar det. Faddere var hendes mand Christen Tarp i Ølgod, Peder Nielsen Nørtarp, Christen Jensen ibidem, Christen Hansen som tjener John Christensen og Niels Christensens hustru.
Else og Jens dør som børn. Kirstine Marie og Karen ender som ugift tyende i henholdsvis Kvong og Ribe.
Vi finder muligvis Christen Tarp i kirkebøgerne fra Lyne Kvong,- bl.a.:
1709 d. 7 apr. 21 maj. Christen Torps datter Inger. F: Jørgen Smed, Peder Kløv, Niels Nielsens Niels, Sidsel Iversdatter, Hans Ludvigs hustru bb. Muligvis er hun død i 1710.
Christen Tarp bliver fæstebonde under Lindbjerg i Ølgod år 1700 og samfundsmæssigt er vi nu trådt ned af rangstien!
Madame Nielsen Lindbjerg optræder dog som gudmor for et af hans børn, hvilket siger noget om Christens status trods alt.
Den store børnedødlighed skyldes tidens hygiejne og kopperen slår mange ihjel . Sammenligner man børnedødligheden i Ølgod med Kvong har den været langt større end i Kvong, som næppe er blevet ødelagt nær så meget under Torstenson krigen.
Christens overlevende børn i Ølgod:
Hans Christensen (Hans Bank) født i Himmerland 1719 . Hans Christensen er grundlæggeren af Bank- familien. Nogle mener han er født i Skørping,- nok er kirkebøgerne fra den egen ret så ulæselige, men der er ikke født nogen Hans i Skørping på det tidspunkt.
Om Christen Tarp i en periode omkring 1719 har været i Himmerland som bygmester(evner nedarvet fra sin far Jens) er mulighed og der taget Hans til sig er en mulighed.
De to billeder nedenfor er billeder af Banken, - Matr.nr.11 Banken var en lille parcel (Ølgod By og Tarp ejerlav, matr.nr.11 Nørtarp), som fra ca. 1750 var fæstet af Hans Christensen, f. 1719, og Karen Hansdatter, f.1718. Deres yngste søn Jeppe Hansen (Bank) blev født i 1760 og kom til at overtage gården. Hvonår han købte den fri, vides ikke, men senere blev han gårdmand i Vallund. Han blev gift i 1791 med Ingeborg Christensdatter af Medum.
Christen Jensen Ølgod er Christen Tarps søn født ca. 1711(lagune i kirkebogen) og gift som broderen i Jens Jensen i 1731 med Malene Mortensdatter Tarp (fejl i kirkebogen for her står Jens Jensen).
Vores Christen Tarp får sønnen Jens Christensen og vi finder tre generationer Tarps i Ølgod, nemlig Peder og Niels og Christen Tarp samt Christen Jensen Tarp og Jens Christensen Tarp
.
1732 d. 9 nov. blev Jacob Vognslunds barn døbt og kaldet Peder. F: Erik Agersnaps kone bar det, Christen Tarp, Niels Tarp, Christen Iversens kone i Vognslund, Else Christensdatter.
Else Christensdatter finder vi senere i Tirstrup.
Christens bror Niels er fæster på Tarpgård. Christen er fæster en gård i Ølgod under Lindbjerg Hovedgård. De har kunnet skalte og valte mellem fæster i Ølgod. Grunden til, at det var meget nemt at finde et fæste var, at Danmark befandt sig i en landbrugskrise, der var så slem, at man i 1720 indfører stavnsbåndet for at holde de unge sønner på gårdene. Kornet til eksport var af en dårlig kvalitet og foldudbyttet i Ølgod uhyre lavt,- 1:3 er nævnt. Det er værd at bemærke, at det er tæt på Ølgod, at andelstanken opstår med det første andelsmejeri i Hjedding 1882.
Efter plyndringerne i Ølgod og Strellev i Torstensonkrigen var mange gårde stadig omkring år 1700 jordhuler gravet ind i en skrænt. Ølgod Strellev havde ingen skovarealer, hvad gjorde situationen værre. Heldige var de der sad på kronjord og fik udleveret al det nødvendige til at bygge en gård og kom de i nød var der hjælp at hente fra regimentskassen.
Da både Niels og Christen bor lige op ad Ølgod Kirke har de , som Deres koner, været faddere til ganske mange slægtninge både i Strellev og Ølgod. Niels og Christens kone nævnes som faddere i En Bondeslægts Kirkebog.
Til Venstre ses en tegning af kirkebolet i Ølgod.
En oversigt over Christen Tarps børn og børnebørn.
Lindbjerggård
Lindbjerggård omfattede det meste af den østlige del af Ølgod Sogn, som ligger mellem sognene Horne, Strellev, Lyne og Egvad i vest, Ådum og Hoven mod nord, Grindsted og Ansager mod øst og Tistrup i syd. Hele Sognet dækkede i 1901: 16.471 tønder land. I 1769 boede der 394 personer i sognet, i 1787: 547 og i 1801: 740. Området er idag delt op i en række mindre "ejerlav" med selvstændige matrikelnumre (ændret i 1820-1840): Lindbjerg, Præstengårdens, Ølgod By og Tarp, Østbæk, Mejlvang, Bøllund, Hjedding, Grønfeldt, Vognslund, Harkes-Højlund, Haulund, Hejbøl, Forsomho, Egknud, Medum-Agersnap, Bejsnap-List, Vestkjær, Gammelgård og Vallund. Af disse var i hvert fald ejendomme tilhørende Ølgod Kirke, Præstegårdens jorder, samt området Vallund og Skærbæk Mølle ikke under Lindbjerg.
I tidens løb havde de skiftende ejere udvidet Lindbjerggaards domæne med mange forskellige mindre ejendomme. Da Peder Juel overtog Gården i 1604 tillagde han 4 gårde og 1 boel i List. Disse blev under efterfølgeren Erik Juel revet ned og lagt ind under Hovedgårdens jorder. Eriks bror Jens Juel overtog Lindbjerg i 1620 og søgte nu at tilbagekøbe det bøndergods som igennem tiden "var gået udensogns" for at lægge det under Lindbjerggaard. Der skete i disse år en stærk samling af bøndergodset omkring Gården, bl.a. ejendomme i Vestkjær, Gammelgård og Grønfeldt, som tidligere havde tilhørt Horsens Hospital, og den jævnt store gård Frøsiggaard. I 1650 havde Herremanden, som var Jens Juels enke Ida Gjøe, "52 jordbrugere, hvoraf de 38 hørte under Hovedgården og gjorde hoveri".
I 1726 berettes det, at Lindbjerggaard's hartkorn var "45 tønder og 2 skæpper hovedgårdstakst og 246 tønder og 5 skæpper bøndergods". Et syn i 1729 fortæller os, at bøndernes kår var meget ringe i disse år, hvor eftervirkningerne fra 1600-tallet store krige stadig var mærkbare. Herremanden måtte mange steder træde til med hjælp til at holde gårdene i drift, f.eks sædekorn, en hest eller et par stude, eller hjælp til bygningernes vedligeholdelse.
I 1735 byggede Herremanden Gerhardt Hansen de Lichtenberg et nyt stuehus og han lod også udhusene fornye. Det var dog enkle og spartanske bygninger, som ikke kunne måle sig med de flotte hovedbygninger, som han byggede andre steder.
I 1758 købte Birkedommer Peder Saxesen Lindbjerggaard og i hans tid blev alt det "udensogns bøndergods" solgt fra til Herregården Nørholm. Den 12. December 1764 solgte Saxesen Lindbjerg med bøndergodset i Ølgod Sogn til Henning Ulrik Neess, en købmand i Odense, der var begyndt at handle med herregårde. Og i 1768 sælger Neess altså Lindbjerggaard til NIELS HANSEN, der kort forinden havde solgt herregården Frøstrupgård i Lunde Sogn. Niels gav 30.000 rigsdaler for Lindbjerggaard, men havde ikke noget at betale med. Rosenørns arvinger på Nørholm havde 24.000 rigsdaler stående på 1. prioritet, og Neess havde 6.000 rigsdaler til gode, som skulle betales til snapsting i 1769. Ifølge Otto Asmus Thomsens optegnelser havde Lindbjerggaard da 45 tønder hartkorn, tiende: 54 og bøndergods: 216 tønder hartkorn. Inden frasalget i 1785 var der minimum 69 fæstegårde.
Ølgod.
Midt på heden ligger Ølgod, som nævnes første gang i 1203 med navnet Ølguth. Navnet betyder sandsynligvis "gudernes øl" eller "øllets kultsted". Andre tolkninger er, at Ølgod betyder "gudernes helligdom" eller "god, langstrakt rende med vandløb".
I århundreder var Ølgod blot en landsby blandt egnens øvrige landsbyer på heden. Byens gårde lå samlet på et lille bakkedrag med markerne fordelt i små strimler. Det blev gjort således, at gårdejerne havde lige store stykker jord i god og dårlig bonitet. Inde i landsbyen lå kirken fra 1200-tallet, en kro og en landsbyskole.
Sidst i 1700-tallet blev jorden i mange landsbyer udskiftede. Gårdenes jorder blev samlede i et stort stykke i stedet for de mange små jordlodder. I Ølgod skete udskiftningen i 1791. Mange af gårdene flyttede nu ud til deres samlede jordstykker, som ofte lå et godt stykke uden for den gamle landsby.
Udstillingen i Ølgod Museum har fokus på det førindustrielle samfund med landbrug, håndværk og handel, men den rummer også en oldtidssamling, en jydepottesamling – og en stor samling af udstoppede fugle. Hører under Museet for Varde By og Omegn.
Ølgod-Strellev Lokalhistoriske Arkiv er oprettet i 1921. Arkivet har udgivet Tage Olesen: Ølgod Sogns gård- og slægtshistorie, Ib F. G. Koefoed: Register til Ølgod Sogns gård og slægtshistorie af Tage Olesen, Søren Manøe: Da Ølgod blev by, Søren Manøe: Fra det gamle Ølgod og opland og Andreas Olesen: Træk af Strellev Sogns Historie, Historiske personer i Ølgod og Omegn udgivet i 2014.
Tarp- slægten takker for den hjælp vi har modtaget fra lokalarkivet og afdøde Karl Møller Bargisen har været til både hjælp og inspiration.