home

Tarp-familien dukker op i Ølgod år 1700.

 

Jens Peter Tarp og Mette Margrethe.

Jens Peter Tarp, Boelsmand, Fødsel: 20. Juni 1851 Gjesten sogn, Anst herred, Ribe Amt. Død: 5. Okt 1927
Ægteskab med: Mette Margrete Tarp (født Høyrup) født 1853, gift 1875 Rojved, Anst, Ribe og Død: 1949
Søskende: Johannes Jacobus (Jacobsen) Høyrup, Augusta Johanson (født Høyrup), Anna Bruhn (født Høyrup).

Børn:    
Bolette Marense Tarp 1885 - 1978, Johan Ejnar Tarp 1889 - 1984, Julie Augusta Tarp 1895 - 1957, Jakob Theodor Tarp 1886 - 1977 og Ove Høyrup Tarp 1891 – 1939

Link til Mette Margrethe Tarp.

Til Jens og Bertels papirer kan tilføjes:
at Jens Peter Tarp blev dræbt af en kvie
at Ove Høyrup Tarp tilbragte mange af sine sidste år på en institution i Odense
at Julie Augusta Tarp boede sine mange sidste år hos Marence Tarp. Hun var med Marence hos Theodor Tarp, hvor Marence oftest holdt jule- og sommerferie. Julie var mongol. Hun både var sød, velklædt og sjov.

Gravstenen på Lejrskov kirkegård over Jens Peter og Margrethe Tarp er bevaret, da den tilskrives den internationalt kendte billedhugger og keramiker Niels Hansen Jacobsen.

Niels Hansen Jacobsen var født og opvokset i Vejen. Han blev uddannet på Kunstakademiet i København og boede 1892-1902 i Paris, hvor han var en del af det kunstneriske miljø. Her kastede han sig over keramikken, som sammen med grav- og mindesten gav ham en indtægt at leve af; det var ikke de store skulpturer han tjente til dagen og vejen på. Hans ganske særlige, ofte stærkt skulpturelle grav- og mindesten findes landet over.

Da han mistede sin første hustru, Anna Gabriele Rohde (1862-1902), flyttede han tilbage til Danmark. Om vinteren boede han med lejlighed og værksted i København. Om sommeren havde han sit virke omkring en aftægtsbolig på slægtens gård, "Hytten", der endnu kan ses i Skolegade i den nordlige ende af Vejen. I 1913-14 byggede han et atelier i Skibelund Krat, som siden blev flyttet og nu indgår i Vejen Kunstmuseum. Fra 1924 til sin død i 1941 boede han på museet med sin anden hustru, Kaja, født Jørgensen (1882-1928).

Troldespringvandet

Det unikke Troldespringvand foran museet blev til, da elværket skulle have et kølebassin. Hansen Jacobsen fik ideen med at lave et springvand med brandvarmt vand, der løb året rundt. I midten satte han en trold. Omkring frysepunktet var trolden omgivet af damp eller mosekonebryg, om man vil. Når det frøs, fik trolden "vinterpels" af istapper. Troldeskulpturen vakte national opsigt og blev et vartegn for Vejen.

Marence skriver.

Mor Margrethe Tarp f. Højrup 1854.

Mor fortæller:
Min Oldefar Søren Højrup var Præst i Skanderup og blev gift med Forgængerens Enke, han blev indsat i Præsteembedet lo/5-1773.
Min Bedstefar Uhrmager Højrup, der ejede Dollerup Mølle ved Lunderskov.

Min Far Johannes Jacobius Højrup gift med Mette Jensen ejede en Gaard ved Horskjær ved Andst, men tabte penge ved Kautioner og endelig ved Statsbankerotten, saa der blev ikke nogen arv til Børnene og Gården solgtes, han blev såret ved Fredericia og blev kørt i stiv Vogn, såret som han var til Assens og havde Men af det resten af livet, han var med som frivillig 1848-49 og 50, han havde fire brødre, Peter, Rasmus Niels og Søren, Niels blev Uhrmager som Faderen.
Moders Bedstefar var gift med Maren Jensen, der var fra en stor Gård i Mejlby. Bedstefaderen Jens Knudsen var også fra Mejlby, de ejede Andst Kro og Gård, som de afstod til den ældste Datter og Svigersøn og flyttede til Gamst, hvor han ejede et Hus. Han blev en Nat da hans  Kone var i Andst hos Datteren slået halvt ihjel og bestjålet af "Store Jens", der var brudt ud af Holsted Arrest. Moders Moder der var 15 år (1869) var fra sin Seng vidne til det, store Jens havde stjålet en Hest tilhørende Billedhugger Jacobsen, Vejen, han havde været inde flere steder for at stjæle men blev forstyrret hver gang, kun i Brændevinsbrænderiet i Andst fik han sig forsynet og blev fuld, i Gamst brød han ind hos Jens Knudsen, som han havde tjent hos og vidste var meget velhavende, da Knudsen hørte indbruddet og ville stå op blev han slået tilbage og da han følte sig kendt slog han rigtig til, da han ikke kunne finde Nøglen til Pengeskabet, brød han det op og fyldte sine Lommer med Speciedaler, fyldte så en Dunk med Mjød fra Kælderen, hvor der lå flere anstukne Tønder, kom ind og slog til Knudsen var bevistløs og han blev aldrig klar mere og venstre Arm var helt knust. Til at begynde med ville ingen tro det var "Store Jens", fordi han nåede at komme ind i Arresten inden det blev dag igen, men han sporedes på Dalerne han havde tabt undervejs, den l5 årige måtte med i Forhør og skulle sige husker du det og husker du det, og store Jens svor at han skulle huske hende når han engang igen blev fri, men han blev idømt Rotting på Kolding Torv og også dette skulle den unge pige overvære, han kom i Rasphuset i København, brød ud flere gange og hver gang rystede Moders Moder, og hver gang der kom fremmede til Gården rystede hun af Angst, og Børnene i hjemmet blev præget deraf, hele deres Barndom følte de Moders Rædsel når en stor fremmed viste sig.

Moders søskende.
1. Anna, gift med Sønderjyden Jens Bruhn fra Jels havde en lille Gård i Horskjær, Anna døde da børnene var små og Moders gamle Moder styrede huset til hun døde. ` Børnene. Laurids læste i Andst og var meget begavet, blev Politi på Bornholm og Roskilde, samt underviste på Politiskolen i København og blev senere Pulitikommissær i Odense, Bodil og Mette blev begge gift og boede i Vamdrup.
2. Johannes Højrup, Moders broder gift med Karen havde en Købmandshandel i Lille Andst, af Børn var der Jacob, der blev smed og Kirstine der blev gift med Fodermestre.
3. Augusta Højrup, gift med svenskeren Karl Johansen der var Stenhugger og Billedskærer hos den kendte Billedhugger Jacobsen i Vejen og har bl. a. medvirket ved udfærdigelsen af "Troldene" i Vejen. Deres børn Hannibal, kunstmaler død 20 år gammel, Aksel, sømand Mette og Erna gifte, Erna med en tjener i Kolding.
4. Mor selv, Margrethe gift med Jens Peter Tarp l9/12-l884, de fik en forfalden gård efter Stedfaderen Kresten Påske, der var en god Mand, men forstod sig ikke på Landbrug, Far var i sin Ungdom på Sinding Højskole og det var en stor oplevelse og der lærte han mange ting som kom ham til stor nytte og glæde..
5. Faders Mor Bolette Hjort, var fra et meget velhavende hjem (Vrannerup Hovedgaard) og var forvænt, og det blev et svært Liv for hende, men hun bar det med oprejst Pande, hun var en stout kvinde, hun var gift tre gange, først med den dygtige Morten Tarp, derefter med Niels, og i dette ægteskab var der en Datter Grethe der var gift og bosiddende i Esbjerg, og da han døde ville Familien at hun skulle gifte sig igen, de mente ikke hun kunne sidde alene med børnene, og hun blev derefter gift med Kresten Påske, og det var synd for Bedstemoder, han var slet ikke hende værd, ejheller dygtig så Gården forfaldt, der var 3 sønner Johan Kristensen, der døde af Blodstyrtning 20 år gammel, Anders og Hans Kristensen,Anders blev gift og boede i Vamdrup, da hans kone døde blev han gift med Grethe og de boede forskellige steder, der var Jens og Johan af l. ægteskab, Jens døde ung af Tuberkulose, og Johan Kristensen er gift og bor i Bække, Hans Kristensen gift med Maren der er 2 børn, Bolette gift og bor i Vejle, Margrethe der var svagelig og er nu på Kvindeasylet i Brejninge.
6. Jens Peter Tarp af Bedstemoders første Ægteskab med Morten Tarp, gift med Margrethe Højrup, der er 5 børn, Marenoe der blev Husholdningslærerinde, Theodor der var tømrer, Johan, handelsmand og landmand, Ove og Julie der begge var svagelige. Jens Peter Tarp og Margrethe Højrup gift l9/l2-l884, Far døde i 1927 efter et ulykkestilfælde, en tyregal ko klemte ham op mod Forværket i Stalden og han fik Brystkassen knust og døde i løbet af en timestid. Da Far døde var gården nybygget, Grundmuren i Stuehuset bevaret, Kreaturholdet var tidublet anden bestand lige så, Gælden på Gården og Kreditforeningslånet var udbetalt det var en meget veldrevet gård Far efterlod sig, det havde kostet slid, men Far sparede sig ikke, arbejde de første mange år fra sol stod
til sol gik ned og om Vinteren kørte han og Niels Jespersen grus til Vejen for kommunen til sen aften. Trods den megen slid var Far altid rede med hjælp, Kørselshjælp for de der trængte, Brændsel hentet i skoven eller Plovarbejde, også Pengehjælp kunne Far yde, selv om han havde god brug for dem selv, jeg husker et af de senere år, Far havde solgt hest og grise og en Nabo lånte kr. looo,- til Terminsrente og det var mange penge dengang (l92o) og det var ikke helt sikkert de kunne tilbagebetales, men Naboens eksistens kunne måske reddes, kautionere havde Far lovet Mor aldrig at gøre, Mor havde set hvad det havde kostet i hendes Hjem så hellere give lån. Den tids Gårdbrug kostede slid, der var ikke mange tekniske hjælpemidler, Kornhøsten besørgedes med Le og Mor bandt kornet op, det var strængt at være Landhusmoder dengang, med i marken hjem at malke, lave Middagsmad, passe børn, vaske op, og i marken igen, sy børnenes tøj efter de var gået i seng, det har Mor gjort mange gange, det var et stort fremskridt da vi fik Tærskemaskine med Haandkraft, men Mor måtte trække den til vi fik Hestetræk, i de senere år fik vi Slåmaskine til Græs og Korn, men kornet måtte bindes op, så høsten var ikke mindre slid for mor med indkørsel af Hø og Korn, Mor bandt Korn hele dagen, trak Køerne hjem og malkede aftenen før hun fødte Ove, trods dette var der tid til at læse og fornøje os børn, den uddannelse vi ønskede ville de hjælpe os til, men vi skulle betale tilbage, så der ikke kostedes mere på den ene end på den anden. '
I august 1914 da Verdenskrigen brød ud stod Gårdens længer halvfærdige og så blev alle Handværkerne og Theodor og Johan tilkaldt, Far og Mor stod alene med en ung Pige, uden anden hjælp til Høsten og de halvfærdige Huse, jeg kom hjem en søndag fra Korint for at rejse videre til kursus i Grenå, på min bemærkning om hvordan det dog skulle gå i Høsten svarede Far: Bare vi får vore Drenge raske hjem igen så går det nok, det gik også, men med utroligt slid, det sidste Forår Far levede (1927 ) gjorde Far ekstra arbejde med Læplantning ved skel, jeg syntes det kunne han spare sig men Far svarede: Man skal også tænke på sine efterkommere, det viste også en side af Fars karakter.

Jens fortæller om Jens Peter Tarp og Margrethe.

Jens Peter Tarp blev landmand. Da han i 1884 blev gift med Mette Margrethe Højrup, købte de en lille gård i Lejrskov. Jeg (Jens) kendte bedstefar indtil 1927, da han døde af en ulykke. Jeg er opkaldt efter ham (og min anden bedstefar) hedder Jens Peter Bertelsen. Tarp, blev som barn kaldt Jens Peter, men siden kun Jens. Bedstefar var en god mand og en dygtig landmand. Vi børn var tit på ferie i Lejrskov og havde det rart der. Jeg husker endnu, 80 år efter den gamle bornholmers tik-tak og husker pibebræt med de mange lange piber og skuffen med Melange Nicot.
Bedstefar var en dygtig landmand.
Det var usædvanligt at en bonde førte nøjagtigt regnskab. Det gjorde han. Hans årsopgørelse for året l/l l-1900 til l/l 1-1901 viser et overskud p.r dag i dette år var 23 44/365 øre.

Da Jens Peter døde beholdt Margrethe gården i nogle få år, drev den med bestyrer. Siden flyttede hun til Gesten, hvor hun boede i et hus nær hendes søn Theodor, der var tømrermester i Gesten.
Da hun kom op i 80-erne flyttede hun til Sorø, hvor hun indtil sin død boede hos sin datter Marence på Ankerhus. Bedstemor Margrethe blev 95 år. Hun var en personlighed, en stolt kvinde, der ikke ønskede at bede nogen om noget. I mange år måtte hun passe to åndeligt handicappede børn, hvoraf særlig den ene kunne være vanskelig. Hun kunne sikkert have fået' hjælp fra det offentlige til disse børn, men det ønskede hun ikke. Jens Peter og Margrethe fik 5 børn. Theodor, der blev tømrer og oparbejdede en stor forretning i Gesten. Marence, der aldrig blev gift. Hun uddannede sig til husholdningslærerinde og var de sidste mange år bestyrerinde på husholdningsseminariet Ankerhus i Sorø. Johan, min far, som jeg senere skal omtale samt de to debile børn, Ove og Julie. Ove var meget stædig og ikke nem at holde hjemme. Han gik rundt til alle naboer for at snakke og for at samle ugeblade. Han havde et værelse fyldt med gamle ugeblade. Jeg mener, han døde som 40-årig. Julie blev væsentlig ældre, men var lettere at have med at gøre, kunne hjælpe en del i huset.

Karsten tilføjer :

I det Jens skriver er tre fejl, mangler
1) den debile Ove Høyrup Tarp, 1891-1939 døde på en institution i Odense
2) Julie Tarp, 1894-1956, var ikke debil, men mongol. Julie Tarp, som jeg husker godt var både sød og nem. Jeg kan huske hende og jeg opdagede ikke, der var noget galt med hende, bortset fra hun så lidt anderledes, ud før Jeg fik det fortalt.
3) Jens Peter købte ikke en lille gård,- efter Marence fik han den af Påske- familien. Han har sikkert taget lån i ejendommen for at komme igang.