Tarp-familien dukker op i Ølgod år 1700.
Bertel Tarp født 3/1-1925 på Krogsgaard i Asbo
Død: 2015. Gift med Lillian Inga Nielsen f. 1927 og d.2005.
Bertel skriver om Bertel og Lillian.
Det første, jeg, kan huske var at far havde en gammel ford, som aldrig ville starte om morgenen. Enten spændte vi en hest foran den og kørte rundt i gården eller også brugte vi en vippestang, som vi satte under bagakslen i den ene side. Vi løftede så det ene baghjul op, så han kunne starte med håndsving.
De tre piger og jeg sov inde i værelset fra køkkenet mod gården. Tøserne skulle altid snakke, når vi kom i seng. Om aftenen, når vi sad om spisebordet, især om vinteren, kan jeg huske, at Jens havde fået en løvsav, som han sad og filede med. Jeg plagede ham for at få lov at prøve.
Jeg gik i skole i Asbo, en lille landsbyskole med kun èn lærer.Lærer Amtoft kom til Asbo i 1924 som ung lærer lige fra seminariet. Var i begyndelsen (har Jens fortalt) meget ivrig for, at vi skulle have noget lært. Men der var for mange børn og efterhånden sløjede han af.
Første skoledag, far var med mig. Jeg kom til at sidde ved siden af Anders,der senere blev el-installatør i Bække. Han var meget dygtig. Jeg var god til regning, men at skrive rigtig lærte jeg aldrig i min skoletid.
I Asbo dengang var der næsten alt, skole, købmand, smed, telefoncentral, møller, slagter. Nu er der intet tilbage af alt dette. Juletræsfesten i skolen var årets højdepunkt. Først gik vi om træet, så fik vi godter, alle havde mad med. Jeg kan huske, at mølleren og de rige gård mænd havde meget fin mad med., så vore tænder løb i vand.
I 1935 flyttede mine forældre og søskende til Asbo telefoncentral. (Undtagen Jens, der var begyndt at ”tjene på landet”). Mor var meget svagelig, kunne ikke klare arbejdet på gården, vi havde jo ikke elektricitet, ikke vandværk, fyrede med tørv o.s.v. Men centralen kunne hun klare, når pigerne skulle afløses.Først var Line centraldame, siden var det Marie. Om aftenen kunne Jens og jeg også afløse, når det kneb.
I 1939 kom jeg på Askov sløjdskole 6 måneder. Mine søskende havde alle været på Skibelund efterskole. Jeg var interesseret i håndværk.
Dengang var det sådan, at børn fra de mindre landbrug skulle på landet for, at tjene, som det hed. Så jeg fik plads på en gård i Læborg et halvt år. Derefter et år hos Peter Christensen i Bække. Begge pladser var gode nok, men min lyst til landbrug var ikke stor.
Sommeren efter var jeg i Bække mose.På grund af krigen var der stor efterspørgsel efter tørv. Jeg kørte tørv ud fra graven til tørring på marken.
Jeg ville hellere være håndværker, allerhelst elektriker. (Da vi fik lagt lys ind på centralen, hjalp jeg elektrikeren, derefter vidste jeg hvad jeg ville). Mor gjorde alt for at finde en læreplads. Men det var dengang meget vanskeligt at få en læreplads. D.1/11 1941 lykkedes det. Jeg kom i lære som elektriker hos Hans Johansen Hammerum. Det var en god læreplads, hvor jeg blev udlært 31/10-1945.
Det var et lille firma, mester, en svend og mig som lærling. Svenden var en dygtig ung mand. Han var fra Kølkær, ikke så langt fra Hammerum. Jeg var tit med ham hjemme. Mester boede midt i byen, der var butik og lager i kælderen. I den første tid boede jeg på afholdshotellet, senere flyttede jeg over til el-værksbestyreren. Jeg spiste på pensionat, meget fin mad. Om vinteren cyklede vi til Herning (8 km) for at gå på teknisk skole 4 gange om ugen, fra kl.l8 til 20. Det kunne godt være hårdt.
Arbejdet bestod af husinstallationer, trikotagefabrikker, landbrug m.m. Samt arbejde ude i Søby brunkulslejer.Jeg lagde lys i mange af de små træhuse, hvor arbejderne boede. Der var kun to rum i husene. Nede i lejerne skulle vi flytte luftledningerne. Det forgik fra kl.17, når arbejderne gik hjem og indtil kl. 2 om natten. Der var 30 km at cykle, så vi var ikke hjemme før ved 4-tiden.
Der var jævnstrøm i Hammerum, men på landet var der vekselstrøm. Vi holdt luftledningerne i orden i hele sognet. Det kurme være hårdt, især om vinteren. Når der kom isslag, faldt ledningerne ned. Jævnligt kom der nedfaldne spærreballoner.De trak en stålvire efter sig og skal alle fire ledninger over. Det gav arbejde dag og nat.
D.1/11-45 rejste jeg til Ry, hvor jeg fik arbejde og var til juni 46. En meget god tid (fik mange gode venner og fiskede meget i søerne). Hotellet på Himmelbjerget brændte og da det skulle bygges op, var jeg med til at lave elinstallationerne.
I 1946 rejste jeg til Humble på Langeland. Dengang skulle man sejle fra Svendborg til Rudkøbing. En skøn tid, varm sommer og rare mennesker undtagen min mester. Han hed Petersen og boede i Odense. Han snød mig,han var en snu rad.
1/11-1946 blev jeg indkaldt som dragon i Randers. Efter tre måneder blev nogle af os flyttet til brigademagasinet i Kolding. Efter hjemsendelsen fik jeg arbejde i Silkeborg på Dansk Automobil byggeri (Her boede jeg en tid hos søster Margrete og Arne)
I foråret 1948 rejste jeg sammen med en god ven, Jørgen Olsen fra Ry til Bornholm, hvor vi arbejdede for en installatør Viggo Decher i København. Vi boede og arbejdede i Neksø med at lave installationer om fra jævnstrøm til vekselstrøm. Det var meget lærerige år. Der om foråret traf jeg Lilian, som spiste på samme pensionat. Vi blev gode venner og blev gift: d.31/10 1948.
Jørgen skulle ind som soldat, så han rejste ca. august. Senere blev han gift i Sengeløse. En dag med voldsomt tordenvejr fandt de ham død ved en transformatorstation. Arbejdet slap op dec.l948, så rejste vi til København, hvor jeg arbejdede ca 2 måneder, men det var ikke noget for mig. Så søgte jeg arbejde hos elinstallatør Pedersen i Randers, hvor jeg arbejdede indtil jeg blev selvstændig maj 1954.
I mellemtiden fik jeg min installatøreksamen fra Århus tekniske skole. Vi startede i det små lejede et lokale i gården på Vestergade 6 i Randers.
Vi havde 5ooo kr i kontanter, det var lige lidt nok så jeg fik far og Jens til at kautionere for andre 5ooo , som jeg lånte i Landbobanken hos min gamle ven, bankdirektør Pedersen, han var radioamatør.
Poul blev født d.6/4-1953, kom til verden pa en klinik i Vorup. Han blev døbt i Sct. Clemens kirke, Gudrun og Jakob var faddere. Det var vore gode venner. Jakob var radioforhandler i Strømmen. Vi arbejdede meget med amatørradio sammen.
Lene blev født d.l0/5-1957. Hun blev født hjemme på Hadsundvej 33. Døbt i Sct.Clemens kirke. Line, min søster, var fadder.
Det var harde tider til at begynde med, al transport forgik på cykle med materialer og værktøj. Men sidst i 5o-erne gik det fremad, jeg købte en knallert, det var et stort skridt. Da vi kom ind i 6o-erne, blev det gode tider for håndværkerne. Bl.a. var der meget arbejde med at ændre installationer fra jævn- til vekselstrøm.
Vi flyttede op i Adelgade 6. Her startede vi en butik med lamper og hvidevarer. Det var lige noget for Lilian. Hun havde butikken i 25 år.
Først i 60-erne købte jeg en Ford varevogn i Tyskland, som en god ven hjalp mig med at lave i stand. Og nu kom der gang i byggeriet. Vi lavede installation i ca 300 lejligheder, en del villaer, en kontorbygning på håndværkerskolen i Hadsten, Sct. Clemens kirke. Jysk kaffe Compagni købte nye maskiner i Tyskland, som vi monterede, det var teknik. Radiatorfabrikken i Dronningborg var én af mine store kunder, hvor jeg lavede mange styringer til punktsvejser m.v. Om natten kunne jeg høre, maskinerne kørte rigtigt, vi boede lige over for.
Randers Mælkecentral skulle bygge nyt oppe på Mariagervej, vi lavede installationen. Det var en stor sag og da vi var færdig der, lavede vi en boligblok på Stadfeldtvej. Så gav vi bud på Randers Amtsgymnasium og fik arbejdet.
I 1960 flyttede vi ud i huset på Gladbjergvej 156, hvor vi boede ca 2 år. Så skete der det, at direktør Fischers kone døde, de boede Dronningborg vej 101. Vi købte huset af ham. Der boede vi en del år, men da børnene flyttede hjemmefra, flyttede vi til Hvidkløvervej 4, et helt nyt hus, som kostede 550.000. Det fik vi også for huset i Dronnjngborg,, som vi havde givet 85.000 for.
Jeg gav bud på plejehjemmet tirsdagen og fik arbejdet.
Da Poul blev færdig som ingeniør i 1978, købte han halvpart i firmaet B.Tarp, samtidig oprettede vi ingeniørfirmaet Poul Tarp, hvor vi startede med at lave el-styringer.
I 1978 købte Poul og jeg Gl.Hobrovej 18, hvor vi lavede værksted og kontor, på 1.sal elektronik. Bodil og Poul flyttede ind i forhuset. Senere overtog de selv huset.
Det gik godt fremad. Vi fik arbejde på Øster Tørslev mejeri, der var Bodils far bestyrer. De havde problemer med styring af osteanlægget, det kunne Poul lige klare. Så lavede vi en sportshal ved Kristrup skole og installation i Sct.Johannes kirke i Vorup.
I mellemtiden fik Poul oparbejdet en del elektronikkunder, bl.a. Dronningborg maskinfabrik, styringer til mejetærskere. Så fik vi ansat en ingeniør Hans Harbæk, efterhånden blev pladsen for lille på Hobrovej, derfor købte vi en byggegrund på hjørnet af Hadsundvej og Jomfruløkken, hvor vi byggede en industribygning med kontor, lager og værksted til elektrikerne samt et stort lokale til elektronikproduktion. Vi havde nok ca 30 medarbejdere, samtidig ændrede vi firmaet til et A/ S.
På Paderup amtsgymnasium fik vi el-arbejdet samt på Randers Elværks kontorer og værksteder plus en hel del andet industri-byggeri.
Men så ......... en julermorgen, da vi vågnede, løb vandet ud af Lilians øjne og røde var de. Jeg ringede til natlægen, hun fik salve at smøre med, men det blev helt galt dagen efter, så vi måtte have
fat på en anden læge. Hun fk noget nyt at smøre med. Det blev værre og værre, så anden juledag kørte vi til øjenlæge. sendte hende på sygehuset, da havde vi øjenafdeling i Randers. Overlægen
skar to snit i øjnene. Så trykket faldt. Det viste sig, at hun havde grøn stær. Han sagde, at hvis hun ikke var kommet under behandling, var hun blevet blind.
Omkring 1989 begyndte Lilian at trække på det ene ben, snart efter også på det andet. Lægen kunne ikke finde årsagen, så vi søgte privat en overlæge i Aarhus, som var ansat på kommunehospitalet. Der blev hun så indlagt til undersøgelse og var der ca 2 måneder. Men det blev ikke bedre, hun kom så hjem. Så gik der ca 1 år men så måtte hun afsted igen, fordi kæben ville gå led. Jeg kunne godt sætte den på plads men til sidst var det galt ca 10 gange om dagen. Først fk hun den ene side klaret, et år efter den anden side, det var en slem omgang.
Nu var det helt galt med stivhed i ben, krop, arme, så hun fik tilbudt at få en væskepumpe indoperet og ført en slange om og i rygmarven, som gav væske med mellemrum, det kunne klare stivheden. Men efter 5 år gik pumpen i stykker. Hun fik en ny sat ind, men så gik der betændelse i såret, så de måtte tage pumpen ud igen. Det var slemt.
Da hun så kom hjem, måtte jeg op ca 10 gange hver nat for at hjælpe hende. Det kurme jeg ikke blive ved med så hun kom på plejehjem, men det passede hende ikke. Nu var hun totalt lam, kurme ikke bevæge hverken arme eller ben, det stod på i ca 5 år. Og så blev hun blind på det højre øje. Hørelsen var heller ikke for god og hun kunne dårligt bevæge hovedet. Lørdag d.l2.marts 2005 fik hun en meget kraftig lungebetændelse, natlægen mente at det var bedst, hun kom på sygehuset. Jeg kørte med derop. Hun havde så meget slim, at hun næsten ikke kunne trække vejret, det var
frygteligt for hende, hun led voldsomt. De gjorde alt for hende, men det blev ikke bedre, så natten d.l6.marts døde hun. Jeg lå derhjemme og sov. Lige med et blev lyset tændt og Bodil og Poul kaldte på mig. Sygehuset kunne ikke ringe mig op, da jeg ikke kan sove med høreapparater på. Men vi kom for sent, Lilian var sovet ind.
Bertel (og Jens) skriver om børn og børnebørn.
Poul Tarp.
Poul blev udlært som elektriker i faderens forretning. En tid var han i praktik hos en mester i Himmerland.
Derefter var han i elselskabet Elro og sidst var han et halvt år på teknologisk institut i København.
Da uddannelsen som elektriker var slut, studerede han i Århus på ingeniørskolen, hvor han fik afgangseksamen som stærkstrømsingeniør.
Derefter købte han halvparten i installatørfirmaet Bertel Tarp. Senere, da hans mor blev meget syg, havde hans far på grund af denne
sygdom problemer med at passe sit arbejde. Derfor blev Poul og Bertel enige om, at Poul købte Bertels Aktie.
Poul og Bertel købte ejendommen GL.Hobrovej 18, hvor først Bertel og nu Poul har privatbolig. Først havde de også værksted der, men senere købte de en grund på Jomruløkken 4, hvor de byggede værksted. Her har Poul nu en stor virksomhed. `
Poul blev gift med Bodil Fil Jensen, hvis forældre var Gerda og Børge Jensen. Børge Jensen var mejeribestyrer i Østertørslev.
Poul og Bodil fik tre bøm.Line, Anders og Ida Marie.
Line og Anders fik studentereksamen, læste derefter på Universitetet i Århus. Line økonomi og planlægning. Anders blev Civilingeniør (svagstrøm). Ida Marie går på designerskole (tøj). Bodil er skolelærer og har embede på skolen i Harritslev.
Lene Maj Tarp.
Lene er født i maj, deraf navnet. Da Lene kom ud af skolen, kom hun i lære som boghandler i Randers boghandel.
Efter sin uddannelse blev hun gift med Peter Rosbjerg, der havde en autoforretning i Gullev ved Bjerringbro. Peter var søn af Karen og Knud Andersen, Bjerringbro. Knud var kreaturhandler, Karen var sygeplejerske.
Lene og Peter købte i Bjerringbro en igangværende forretning Autohandel, som Peter byggede om og moderniserede.
Lene arbejder som bogholder og sælger i forretningen.
I en del år boede de i Bjerringbro. Senere købte de deres nuværende ejendom på Tange Søvej med en pragtfuld udsigt over søen.
Lene og Peter fik to børn, Mikkel og Anne Sofie.
Mikkel er autohandler. Anne Sofie var først i lære på Grundfoss, senere gik hun i lære i banken.
