Tarp Slægten

Bank familien en vigtig gårdfamilie i Ølgod,- beskrevet ganske mange steder.

Familien Bank1 (Karl Møller Bargissen).

Familien Bank2.

Hans Bank

Her er også indsat billeder fra Lokalarkivet Ølgod Strellev.

Link til Hans Banks nærmeste familie.

Hans Bank blev gift med Karen Hansdatter 1749. Hendes forældre var Hans Hansen og Anna Pederdatter Ølgod by.

Hans og Annas barn ud over Karen:

1716 d. 24 maj. blev Hans Jensens barn af Ølgod by døbt og kaldet Mette. Mette Knudsdatter, Niels Sørensens hustru af Ølgod by, bar barnet. F: Gregers Degn, Niels Tarp, Christen Møller, Peder Laursens hustru, Karen Pedersdatter.

Mette er interessant idet hun bliver gift med Søren Bjerg d 1776 79 år, idet Søren Bjerg også er en større gårdmandsfamilie i Ølgod.

1740 d. 24 maj. blev Jens Bjerg og Mette Hansdatter trolovede. Copulerede d. 16 okt.

Søren Laursen Bjerg f ca 1700 i Strellev er søn af Laurs Rasmussen Bjerg en rytterbonde akkurat som Christen Tarps far Niels Christensen.

Endvidere:

Iflg. Rytteriets kassebog skulle Laurs Rasmussen gifte sig med Maren Christensdatter(en datter til Christen Christensen)

Naturligvis på denne baggrund er der tætte kontakter mellem Søren Bjerg og Tarps.

Vigtige opslag:

1716 d. 5 apr. blev Jens Kjærgårds søn af Asbøl døbt og kaldet Peder. Sidsel Madsdatter Laurs Bjergs bar barnet. F: Christen Stufskjær af Asbøl, Jens Laursen, Niels Ansager, Niels Holtes hustru af Nørtarp, Niels Kjærgårds datter.

1726 d. 25 nov. blev Niels Pedersens barn af Nørtarp døbt udi Strellev kirke og kaldet Anna. Poul Christensens hustru bar barnet. F: Morten Pedersen, Jens Bjerg, Sidsel Norbæk, Jens Nielsens hustru.

1730 d. 19 mar. blev Jens Bjergs barn døbt udi Ølgod kirke og kaldet Thomas. Kirsten Hallum bar det. F: Niels Tarp, Hans Jensen, Mads smed, degnens hustru, Søren Hallums hustru, smedens pige.

Opslagene viser at Jens Bjerg flytter fra Strellev til Ølgod. Opslagene viser også, at her findes fædre fra Hallum, Strellev og Ølgod, hvad siger lidt om Jens Bjerg, men også Tarp- familiens rødder i Hallum Kvong og Lyne som en Bondeslægts Kirkebog.

Søren Bjergs børn:

1730 d. 19 mar. blev Jens Bjergs barn døbt udi Ølgod kirke og kaldet Thomas. Kirsten Hallum bar det. F: Niels Tarp, Hans Jensen, Mads smed, degnens hustru, Søren Hallums hustru, smedens pige.

-Matr.nr.17 var en gammel fæstegård (Ølgod By og Tarp ejerlav matr.nr.17, Grønnegade 42), som omkring 1756 var fæstet til Thomas Jensen Bjerg.

- Matr. nr.9 Søndervanggaard var en gammel fæstegård (Ølgod By og Tarp ejerlav, matr.nr.9 Søndervang). Fæsteren ved Niels Hansens overtagelse kendes ikke, men den følgende fæster var Jens Thomsen, født 1756 og gift i 1787 med Kirsten Pedersdatter. 

1732 d. 6 apr. blev Jens Bjergs barns dåb publiceret i Ølgod kirke og kaldet Peder. F: Kirstine Hallum som bar det, Niels Tarp, Mads Smed, Thomas skrædder, Hans Jensens hustru.

1741 d. 9 apr. blev Jens Bjergs barn døbt og kaldet Kirsten. Faddere var Thomas Skrædder, Christen Ågård, Las ved Kirken til Mette Knudsdatter, David Andersens hustru af Ølgod by, Karen Smed ved Kirken.

1743 d. 1 jan. blev Jens Bjergs barn døbt og kaldet Anna. Niels Ekknuds datter bar det. Faddere var Niels Tarp, Jens Tarp, Christen Ågård, Niels Nørgårds hustru, Kirsten Hansdatter.

1743 d. 3 mar. blev Jens Bjergs barn og Jens Mejlvangs barn jordede.

1751 d. 24 jun. blev Jens Bjerg Ølgod bys barn døbt og kaldet Hans. Peder Ekknuds hustru. Faddere var Hans Christensen i Ølgod by, Niels Pedersen ibidem, sr. Gregers Andersens hustru, Niels Vedstesens hustru, Søren Jensen i Ølgod by.

Vestervang var et boel-udflyttersted fra en af de gamle Ølgod-gårde fra 1600-tallet, som var under Lindbjerggaard (Ølgod By og Tarp ejerlav, matr.nr. 10 Vestervang). I1774 overgik gården tilsyneladende til den 25-årige Hans Jensen Bjerre, der samme år blev gift med den 24-årige Ane Cathrine Pedersdatter.

1753 d. 3 mar. kom Jens Bjerg til mig med sit barn, som han for 2 dage tilforn havde anmodet for mig om i morgen at døbes i kirken, og som han havde fornummet i denne nat, at barnet var meget svag, og i denne dag mærkede, at barnet holdt ved med usædvanlig græden, derhos og ofte skiftede farver i ansigtet at andre, som så dette dømte at barnet var indvortes syg, så kom han og begjærede at dette måtte døbes i mit hus, efterdi han frygtede for, at barnet skulle bortkaldes, førend det i morgen kunne komme til kirken at døbes. Dette således at være tilstår jeg med egen hånd. Barnet ved dåben blev kaldet Mette. Jens Sørensen. Nærværende Niels Christensen. Søren Udesen Haahr. 1753 d. 4 mar. blev bemeldte Jens Bjergs Mette hendes dåb publiceret for Ølgod menighed. Søren Jensens hustru i Vestkjær bar det. Faddere var Hans Christensen i Ølgod by, Christen Ågård, Niels Pedersens hustru, Maren Mejlvang, Niels Vestkjærs Søren.
Mette bliver gift med Palle Andersen Øllgård Slægten.

1757 d. 20 nov. blev Jens bjergs Jens døbt. Thomas Jensens hustru af Ølgod by bar det. Faddere var Mads Smed, Niels Pedersen ved Kirken, Hans Christensen i Ølgod by, Sara Pedersdatter, Anna Ekknud.

Frem til 1785 er Jens Bjerg fæster på Frøsingholm. Han kaldtes også Jens Kudsk.

Siden flytter Jens Jensen Bjerg til Bjergegård.

Rytterbønder:

Laurs Rasmussen var som Christen Tarps far rytterbonde.

23 april 1670 blev der udstedt kommissorier for 4 kommissioner, som efter svensk mønster skulle udlægge en del af krongodset, samt domkapitlernes resterende jordegods til ryttergods.

De almindelige rytterlægd, som dannedes ved kommissionsforretningerne blev på 8 tdr hartkorn og bestod enten af en enkelt gård eller to eller flere mindre gårde og de største gårdes overskydende hartkorn.

Rytteriets organisation blev fastlagt ved forordningerne i 1670 - 1671 og 1672 om landrytteriet og rytterholdet. Enten skulle en bonde i hvert lægd være rytter, eller også skulle lægdet skaffe en karl eller staten en hvervet rytter, som skulle ride på lægdets bekostning. Til gengæld var rytterbønderne fritaget for landkilde, kontributioner, udskrivning, hoveri m m. Administrativt var de ikke underlagt amtsforvaltere og ridefogder men regimentskriverne.

 "Den skånske krig (1675 - 79) afslørede, at ryttergårdene ikke kunne drives forsvarligt, når bønderne selv skulle gøre tjeneste i rytteriet, det blev derfor besluttet at rytterne fremtidig  skulle være hvervede, men bo ude i rytterdistrikterne og underholdes af bønderne. I februar 1680 blev der nedsat 4 kommissioner som skulle undersøge og ordne forholdene på ryttergodserne. Deres arbejde fortsattes i den følgende tid af forskellige andre kommissioner, der ændrede ryttergodsets sammensætning, fastsatte det rytterholdspligtige hartkorns størrelse, bevilgede bønderne forskellig hjælp og affattede krigsportions jordebøgerne. I 1715 påbegyndte man en omlægning af rytterdistrikterne.

I tiden 1717 - 19 (21) skabte man ved udlæg af krongods og ved køb af proprietærgods tre velafrundede jyske rytterdistrikter omkring Dronningborg, Skanderborg og Koldinghus. Samtidig hermed blev rytterne forlagt fra bøndergodset til kronens ladegårde i distriktet.

Der er ingen tvivl om, at det i almindelighed, for bønderne var en bedre tilværelse, hvis man var fæster under kronen – rytterbonde - end under mange private godser, dog er det min opfattelse, at jo længere man var fra regeringen i København, des mindre hårdt var det at være fæstebonde.

Der er mange eksempler på, at når bonden skulle straffes, eksempelvis for tyveri af træ i Kongens skove, blev afstraffelsen ofte udsat så mange gange, at den pågældende til sidst døde. Dette måske ikke ganske på grund af medlidenhed med bonden, men hvis gårdene blev forsømte på grund af bondens fraværelse, risikeredes det at han heller ikke kunne betale fæsteafgiften, gården forfaldt, og endelig var det godsejeren og ikke bonden, der skulle betale landgilden – skatterne – til Kongen, hvilket betød at det også var i godsejerens interesse, at bonden kunne klare sig."

Kilde:
Landsarkivet i Nørrejylland