Tarp-familien dukker op i Ølgod år 1700.
Kjærgård Ryttergods.
Ryttergods var statsejet jord (krongods) i Danmark fra 1670'erne til slutningen af 1700-tallet, der blev brugt til at finansiere og underholde det nationale rytteri, hvor bønder på disse gårde skulle stille med hest og udstyr for at undgå tjeneste i krig.
En rytterbonde boede i et lille hus med lidt jord. Det var i sin tid ikke så dårligt, da man modtog materialer fra kongen og kunne bygge et hus.
Christen Ibsen.
Christen Ibsen f. ca. 1570 til 1660 overtager sin fars gård, som ligger tæt på Kærgård, som han fæster ca. 1631 (Kærgården bliver krongods i 1633 via mageskifter og ryttergods i 1683). Han er gift med Maren Christensdatter, som nævnes som fæster på Kærgården så sent som 1694. Vi ved også han havde halvpart i Starbæk Mølle (Kvong). Torstensonkrigen(1648-1650) var meget hård ved Kærgården og Strellev i det hele taget. Christen Ibsen eftergives fæsteafgifter og der er næppe tvivl om, at familien mister det meste af sin formue i denne tid (halvparten i Starbæk Mølle og selvejergården Lyne Huusted sælges).
"Kongen erfarer, at han har sat denne Christen Ibsen, boende i Strellev Kiergaard, som ligger til Riberhus, til Herredsskriver i Nørre Herred, Lundenæs Len, dels paa Grund af hans Flid og dels fordi ingen af de til Lundenæs liggende Kronens Tjenere i samme Herred var dygtig nok til at forvalte denne Bestilling, og at Adressaten samtidig bruger ham som Delefoged til at indkræve Skatter, Restancer og andet paa Kongens Vegne. Da Christen Ibsen beretter, at han intet faar af Kongen for denne Umage og Bestilling, skal Adressaten for hans Bestilling lade ham faa Landgilden af en temmelig Gaard i Lundenæs Len, saa at der ikke afgaar Kronen alt for meget, og føre det til Regnskab. J. T. 9, 192. K.
Kancelliets brevbøger 1610:
1610, 12. Dec. (-). Aab. Brev om, at Ulrik Sandberg til Qvelstrup, Embedsmand paa Lundenes Slot, der af en af sine Skrivere, som var bleven ham en stor Restance skyldig paa sit Regnskab, i Betaling har maattet tage en Selvejerbondegaard, kaldet Vibterp, i Oddum Sogn i Nør Herred, maa tilforhandle sig Gaarden og tage Skøde paa den, dog skal han være forpligtet til med det allerforderligste at afhænde den til en ufri Mand efter den Forpligtelse, han har indlagt i Kancelliet, da ingen af Adel efter Haandfæstningen maa tilforhandle sig frit Bondegods uden Kongens Samtykke. J. R. 6, 491 b. "
I 1650 er han tingholder for Nørre Horne Herred.
Vi finder ham som aktiv på landstingene i Viborg, hvor han er fuldmægtig for bl.a. fru Ide Gøye til Lindbjerg og Iver Vind til Nørholm, i 1. halvdel af 1600 tallet.
Det fortælles han i 1631 ville skyde nogle fugle, men ramte tjenestekarlen i armen, som døde.
Sønnerne efter Christen Ibsen Hans Christensen(død 1704) og Christen Christensen(død 1694) overtager efter faderens og moderens død hver sit halve fæste af Kærgård.
En tredje søn var Niels Christensen Kjærgård (herredsfoged i Øster Horne Herred i 1665 og skriver i Nørre Horne Herred). Han deltager som sin far på Landstingene og sagsøger forskellige, han mener skylder ham penge. Han var næppe særligt populær og mon ikke han var årsag til at broren Christen Christensen i 1650 fik en gang tæsk af nogle godt plørede Kvong bønder på vej hjem fra marked . Han er død ca. 1675 .
I ca. 1704 døde Hans Christensen og tilbage på fæstet sad en fattig enke med fire små børn.