Tarp-familien dukker op i Ølgod år 1700.
Johan og Line.
Johan født 10.jan. 1889 Lejrskov død 11. april 1984.
Line født 15. maj 1891 Bastrup død 22. juli 1975.
Johan og Lines efterkommere har i mange år holdt Tarp- træf. Desuden har ganske mange børn og børnebørn deltaget i Ravne- fester med Line. En del gamle billeder fra slægten i gamle dage er i Jens`s billedarkiv (klik her).
Johan Ejnar Tarp og Line (Jens fortæller).
Han var landmand, men havde fra sine helt unge dage haft lyst til at handle med husdyr. Han blev i 1914 gift med Line, nabodatteren.
Jens Peters gård hed Hedegaard. Nabogården hed Nørager Her boede sønderjyden Bertel Ravn, som der fortælles om i afsnittet om Ravneslægten. På Nørager var der 6 børn, på Hedegaard 5. Mellem de to gårde var der en sti, hvor der aldrig groede græs.Der var næsten daglig kontakt mellem de to familier , ikke mindst de to børneflokke.
Line fra Nørager blev forlovet i 1914 med Johan fra Hedegård.
Johan og Line købte en lille landejendom i Drostrup, Gammelbyvej 1. En mager ejendom med få køer.Johan blev i årene 1914-18 flere gange og i lange perioder indkaldt til den sikringsstyrke, som regeringen opretholdt under 1 .verdenskrig. Line måtte i lange perioder alene passe ejendommen, køerne og sønnen Jens Peter, der blev født i december 1916.
Ejendommen blev dog solgt i 1917, hvorefter de flyttede til Gesten i et hus, hvorfra Johan drev sin kreaturhandel, der i de sidste krigsår var ret omfattende.
I 1920 var der så råd til at købe landejendommen Krogsgaard i Asbo ved Bække Her kom de til at bo i henved 16 år. Landejendomme var i 1920 på grund af gode konjunkturer under krigen ret dyre, hvilket i høj grad kom til at svie til dem i de dårlige år i 30-erne.
Krogsgård var på 40 td. land, men med gamle, ret dårlige stråtækte bygninger. Og jorden var mager, en del af den flyvesand. Johan plantede mange læhegn. Og merglede marken fra en grav på egen mark. Ejendommen blev ikke drevet helt traditionelt på grund af kreaturhandelen, som Johan fortsatte med. En stor del af tiden var han på farten for at købe eller sælge. Og helt sikkert var han hver tirsdag at finde på exportmarkedet i Kolding. Han solgte han dels egne dyr, men også dyr, han havde i kommission for andre landmænd. Han havde en stor omsætning, men tjente nok gennemgående for lidt. Sandsynligvis var han tit for god af sig. Line måtte så i nogen grad passe landbruget derhjemme. Det kunne være hårdt. F:ex. kunne der en dag være 10 køer at malke, men dagen efter måske 25. Og der var jo ikke malkemaskine, elektricitet fik de aldrig på Krogsgård.
I 20-erne blev her som de fleste andre steder tærskeværket drevet af en såkaldt hestegang på gårdspladsen. Rensemaskine og hakkelsesmaskine måtte betjenes med håndkraft. Høsten blev de første år foretaget med slåmaskine, senere med en såkaldt afægger. Udover at hjælpe med bedriften måtte Line hente vand ved pumpen, tørv i tørvehuset, ordne petroleumslamper og -lygter Selvfølgelig måtte vi bøm hjælpe til, men vi gik jo heller ikke meget i skole. Skolen i Asbo havde kun èn lærer, derfor gik ”de små” i skole 2 dage om vinteren og fire dage om sommeren, ”de store” omvendt.
Det var heldigt, at vi i ca 1924 fik en ny,ung lærer. Han var indstillet på, at vi sku`ha`noget lært. Han kom med geografiundervisning o.s.v.Ingen katekismus, som man jo ellers brugte i alle skoler helt op i 50-eme. Og han fik startet en børnebogsamling. Mange af disse enelærere blev lidt ligegyldige, når de blev ældre. Vi var altså heldige. Men det var selvfølgelig begrænset, hvad en enelærer med måske 50 elever kunne overkomme.
Så det var en stor ting, at alle vi børn i 30-erne kunne komme på efterskole selv om det kneb umådeligt for Johan og Line at få råd til det. Men det var en god ting, hvor vi fik nye fag, nye kammerater o.s.v. Fik lært om ting vi ikke havde haft en anelse om. Men trods sliddet og trods de magre vilkår, særlig i 30-erne (f.eks. fik vi smør tre gange om året, jul, påske og pinse) havde vi børn en god barndom. Jeg husker bl.a. søndagsturene, når Johan spændte én af hestene for jumben og kørte en tur i skoven. Jeg husker også, at Johan var én af de første i Asbo, der fik bil. En gammel kasse, som vi kunne høre, længe før han kom hjem. Så løb vi ham i møde for at få en tur.
Begge, men særlig Line var meget interesseret i havebrug og fik skabt en stor dejlig have med tilhørende mindre frugtplantage.
Begge var fanatiske afholdsfolk. Spiritus kendtes ikke på Krogsgaard. (Det var nu nok Line, der var mest fanatisk, det var nok lidt vanskeligt for Johan i hans erhverv helt at undgå spirirus, men han kom aldrig fuld hjem).
Både Line og Johan var fra deres hjem opdraget til at interessere sig for samfundsproblemer. De var virksomme i den lokale foredragsforening. Og når der var nabokomsammen, blev der læst højt af gode bøger og sunget af højskolesangbogen. De var begge i høj grad politisk interesserede, fra starten tilsluttet Det radikale Venstre (selv om de jo nok begge kom fra Venstre-familier).
Line skrev læserbreve til aviserne og i hjemmet kom jævnligt politikere på besøg. Jeg husker bl.a. Chr.Torpe. Line var for øvrigt også en stor sangskriver. Utallige er de sange, hun har skrevet til festlige lejligheder, bl.a. også to sange til ,”Ravnefesterne” i 1956 og 71. Og så var de meget virksomme i husmandsforeningen. Johan var i mange, mange år formand for Bække husmandsforening.
Desuden var han i flere perioder medlem af Veerst-Bække sogneråd. Én af hans opgaver i sognerådet var som medlem af vejudvalget at køre ud og opmåle skærvebunker. Sognets arbejdsmænd måtte jo om vinteren tjene til føden ved at slå sten til skærver. Tit var jeg med og har set de mermesker sidde i kulde og sne, som Jeppe Aakjær har beskrevet det i den dejlige sang om ”Jens Vejmand”.
Fødselsdag i Vamdrup.
