Tarp-familien dukker op i Ølgod år 1700.
I Varde finder vi i det 14. århundrede borger Jens Nielsen, hvor hans sønner i 1473 arver en andel af Nis Tuesens Gods beliggende i Strellev.
De tre sønner er Staffan, Per og Christen Jensen. Staffan er rådmand i Varde.
Per Jensen køber brødrene Staffan og Kristen Jensen ud.
Pers søn Staffan Persen, præst i Gauerslund, giver i 1503 godset til Vor Frues Alter i Varde via Hans Markvardsen(præst i Ølgod og Strellev). Nu opstår en strid, da andre har andele i godset, nemlig rådmand Oluf Nielsen, en yngre bror til Jens Nielsen og en søster gift med Jes Kielbæk i Gårslev.
Striden er mellem kirken, dekan Hans Markvardsen og Oluf Nielsen.
Enden på striden bliver, at Oluf Nielsen opnår at få råderet over godset mod at betale en årlig afgift til Vor Frue Alter via et kompromis skabt af Thomas Nielsen Lange. Vi ved Olaf Nielsen bor på godset.

Nis Tuesens gods er sandsynligvis efter Niels Tuesen d. Ældre Bild til Tange. Det vides han ejede jord i Jylland. Han døde efter 1377.
Om Nis Tuesens Gods tidligere har været en hovedgård, der via arv er splittet op i flere gårde er der ingen dokumentation for. Muligvis var Nis Tuesens gods Kjærgård hovedgård.
Strellev var i middelalderen ganske betydningsfuld, da den lå på drivevejen/oksevejen og er omtalt i mange af datidens kilder.
Slægten Lange fra Varde ejede jord i både Lyne og Strellev. Der er ganske mange eksempler i kilderne, her blot nævnt tre:
I 1471 skøder Thomas Nielsen Lange 2 gårde i Adsbøl til Ribe Domkirke
Kongen var i tiden bekneb for penge og i 1538 pansætter han fire krongårde i Strellev til ridder Mourits Sparris kone, Ide Lange, som forpagtes af Laurits Jensen, Palli Osbyl, Christen Pedersen og Maya Staffens.
Kongen har sandsynligvis overtaget Nis Tuesens Gods og andre gårde efter reformationen, da de var ejet af kirke og selvejende "bønder"(Oluf Nielsen).
De 4 gårde nævnes under Lønborggård i 1572 og 78 . Ellers har kronen 9 gårde, nemlig Christen Nielsen, Per Nielsen, N. Olufsen,S. Olesen,N. Krag, Eske Madsen, G. og C. Nielsen, C. Mikkelsen og C. Jepsen.
Hvor Thomas Nielsen Lange er søn af 1. ægteskab og dermed en del af hovedlinien i slægten Lange er Jens og Oluf Nielsen, samt Deres søster antageligt børn af senere ægteskaber. I det daglige har det næppe betydet noget, da Thomas Nielsen Lange såmænd "bare" har heddet Thomas Nielsen.
Fra 1400 starter studehandlen sydpå i større omfang og mange af Vardes borgere tjente mange penge på dette.
Ovenfor ses det ældste kort af Varde by. Præget af adel, kirke og borgere. Ejede de jord var det uden for byen og som det er nævnt også i Lyne og Strellev.
Lange familien.
Jens Nielsen er muligvis et af de 24 børn Niels Thomasen fik. Han var gift 3 gange og fik som nævnt 24 børn.
Niels Thomassen Lange havde hjemme i Lydum og som det ses i nedenstående kort ligger Lydum tæt op af Nørtarp, Strellev, og Lyne.

Der er nogen uenighed om anerne til Niels Thomassen Lange i Lydum, se bl.a. teksten nedenfor.
Det er også korrekt, at de slutninger der her er draget til forfædrene til Jep Christensen Hallum ikke alle er lige bevislige, men i vor søgen har vi holdt os til et ganske begrænset område med hovedbyen Varde, Lyne, Nørtarp og Strellev.
Allersidst på siden er givet en slægtslinie, som måske giver nogle hoved linier.
Dette lidt inspireret af Gorm d. Gamle festen i Jelling. Måske kunne vi også have deltaget ?:-)

